Tydelse, en. (ænyd. ty(d)else; nu ikke i alm. spr.) vbs. til II. tyde (1): tydning. Moth.T239.   spec. (jf. Tydning 2 og Betydelse 1; hos sprogrensere) d. s. s. Betydning 2.1. sympathisk og sympathetisk . . bruges aldeles i Flæng snart i aktiv og snart i passiv Tydelse. HøjskBl.1898.1498.