I. Tynge, en. [ˈtøɳə] flt. -r. (glda. t(h)yngæ, tøngæ, æda. thyngæ (?) (Fragm. 30), no. dial. tyngje; sideform til glda. thungæ, sv. tunga, fsv. þunga, þunge, no. dial. tung(j)e, oldn. þungi; afl. af tung; jf. Tyngde   uden for dial. (se Thorsen.66) kun , især højtid.) 1) d. s. s. Tyngde 1. hvorledes Tyngens Kræfter skal enfoldelig fattes. LTid.1724. 525. Luften og hendes Tynge. smst.522. *Naar Lykken brekker først, alt andet siden brekkes, | Endeel og falder af sin egen Tynge om. Falst.Ovid.32. stærke Naturer, der netop føle deres Styrke i Byrdens Tynge. JPJac. II.50. jf.: (Helge Rode digter) om den høje Æter, hvor al jordisk Tynge er ophævet. Bomholt.DD.77. *du (dvs.: en trapezkunstnerinde) svinger i din Gynge, | smilende og uden Tynge. JVKirk.Facetter.(1934).13.   om massivitet, drøjhed i skikkelse, stor legemsvægt, tunghed i gang. Stillingens fastplantede Tynge (dvs.: hos nogle statuer). SMich.BJ.122. En handelsrejsende kommer buldrende ind med myndig tynge i sine tråd. Hjortø.F.29. Hendes Skikkelse mindede om Mathildes, men havde ikke den ældre Søsters drøje Tynge. LeckFischer.A.132.   m. (overgang til) konkr. bet., om hvad der er tungt, har en vis vægt ell. stor vægt. hver reisende kand føre 50  ds tynge med sig. JJuel.11.   m. h. t. (tunge) skyer olgn. (jf. tung 2.5). en Himmel af lavthængende blyfarvede Skyer . . heftede sin aparte Tynge til Nattens Stemning. Og denne Tynge tog bestandig til. RSchmidt. SS.239. Himlen stod som en Tynge af Skyer og Graanen over Hav og Land. Breum.(Nat Tid.²⁵/₁₂1912.2.sp.3). 2) d. s. s. Tyngde 2.    2.1) d. s. s. Tyngde 2.1. de ville tale med Betænksomhed, efterfølgende dem, der vegre sig for mange Forretninger, efterdi de have examineret et hvert Arbeydes Vegt og Tynge. Holb.Ep.IV.95. (hun følte) virkelig Tynge af Syndens Lænker. JPJac.I.102. (prisfaldet) vil forøge denne Statsgælds Tynge. Pol.²⁶/₁₁1920.7.sp.5. den Tynge, som hviler over det troende Sind under Langfredagens Lidelse, synes . . uudholdelig. Jørg.JF.II.183. Toget forsvandt . . Folk stod med en lammende Tynge i Benene og saa efter Røgen. ErlKrist.BT.62.   ulejlighed, besvær, man paafører en anden. i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge (1819: Besværing) for eder. 2Cor.11.9 (1907). m. overgang til bet. 3: *Hun (dvs.: dronning Dagmar) kom vden Tynge hun kom met Fred, | hun kom goden Bonde til lise. DgF.III.196 (efter ASVedel.100Danske Viser. (1591).R2^r). især i forb. (ligge, være en) til tynge: Moth.T224. saadan en Stodderdreng, der har sine Forældre siddende i Hospitalet (dvs.: fattighuset) til Byrde og Tynge for os Bønder. HUss.IH.181. Korch.Godtfolk. II.(1924).103. m. overgang til bet. 3: Dronningen (ophævede) det saa kaldte Subsidium, hvilket tillige med Cathedratico var Præsterne til stor Tynge. Holb.DH.I.532. (der skal) have indsneget sig een og anden . . Misbrug, til Tynge og Besværing for de Sterboer, som komme under Skifteforvalternes Behandling. Stampe.I.309.   (sj.) om person, der er til besvær. hvorfor skulle jeg da ikke ogsaa . . udrække en kiærlig Haand i min Vanvittighed til en u-nyttig Jordens Drog og Tynge? Hørn.Moral.II.81.   m. h. t. aandelig virksomhed, fremstilling olgn. Bourgets bedst kendte Roman er Discipelen (1889) . . Det er ogsaa hans eneste Mesterværk; dens Stil er uden hans sædvanlige Tynge. Rubow.P.165.    2.2) (l. br.) d. s. s. Tyngde 2.2. Denne sætning opsamler hele tyngen i fortællingen om Iason. Grønb.Hellas. I.(1942).132. 3) (foræld.) (trykkende, haard) forpligtelse (over for en myndighed, især stat ell. kommune) m. h. t. arbejdsydelse, udrustning af militær hjælp ell. udredelse af afgifter. Selvejer Bonde maa ej med Utilbørlig Arbeid, eller Tynge, af den besværis, som Herligheden af Gaarden haver. DL. 3–12–4. Klagende over u-sædvanlige Tynger og Besværinger, greebe (bønderne) til Gevær. Holb.DH.I.374. De lavere Folkeklasser, som i Dagmars Tid vare blevne befriede for mange Tynger, maatte nu . . udrede det stedse voxende Krigsstyr. Ing. VS.III.4. Lensmænd, der gjorde Tynge (af lenet) med Heste og Harnisk. KrErsl.KL.183.   ofte i forb. som borgerlig, personel (Regl.²²/₄1829.§32), personlig (se personlig 1.3) tynge, byens tynge, skat og tynge. (enker efter gejstlige skal) være frj for al borgerlig og Byens Skat og Tynge. DL.2–13–12. Det var . . uforskammet at handle saaledes med en gammel Mand, der har siddet og svaret borgerlig Skat og Tynge saa mange Aar. Holb.Jean.V.2. Officeerernes Friehed fra borgerlig Tynge paa Bornholm. Luxd.Dagb.I.225. Jeg betaler Skat og Tynge til By og Rige. Jørg.L.52.