uden-værts, adv. [-ˌvɐ̤r̥ds] (vel omdannelse af ænyd. udvertes, se II. udvortes; jf. udværts samt indenværts; arkais.) udenfor. (brænde) Til Corps de Garder (dvs.: vagtstuer) inden og udenværts (dvs.: i og uden for Kastellet i Kbh.). MR.1713.233.   udenlands. Ingenting har (svenskerne) at sætte Tænder i naar de er hjemme og kommer de saa . . udenværts, saa helmer de aldrig med Bælgen og Svælgen. JPJac.(1924).I.43.