† ud-hutle, v. (ogs. -hudle. Rahb.Tilsk.1798.656. sml. Rostgaard. Lex.U35c). (jf. hutle ud u. hutle 2.2) udskælde; skamme ud; gennemhegle. Hvor kand du udhutle mig for en Ringe Ting! Er Ulycken da saa stor, at den ey kand oprettes igien? Kom Grønneg.I.250. TBruun.I.421. Aldrig er han saaledes bleven udhutlet, som af denne giftige Qvinde. VSO.II.666.