Ud-maal, et. (ænyd. d. s.) 1) (nu sj.) udmaaling (af noget). MO. VSO. 2) konkr.    2.1) (bjergv.) om udmaalt rum: d. s. s. Grubefelt. Sal.VII.1071.    2.2) (jf. Opmaal; nu ikke i rigsspr.) overmaal; topmaal. Moth.M38. Feilb.