Ud-maaling, en. [-ˌmå^?leɳ] (nu næppe br. -maalning. vAph. (1764). Kielsen.A.VIII. jf. VSO.). flt. -er. vbs. til -maale. 1) (især  ell. fagl.) i al alm.    1.1) til -maale 1. Land-Maalerie og andre Geometriske Udmaalinger. LTid.1733.23. Udmaalingen af Lysets Hastighed skyldes Ole Rømer. VSO. (taagen) umuliggjorde enhver Udmaaling i Marken. Pont.LP.VIII.223. jf. Strafudmaaling: Straffens Udmaaling. Lov ¹⁰/₂1866.§57. Goos.II.381.    1.2) til -maale 2. en Officier (maa) være tilstede ved Proviantens Udvejning og Udmaaling. Cit.1794. (SøkrigsA.²Mmmm^r). “Rebning”, Udmaaling af Lodderne med Reb. JohsBrøndst.RU. 22. Laanefonden yder Laan inden for de Grænser, som gælder for Udmaalingen af Laan hos Kredit- og Hypotekforeninger. LovNr.151³⁰/₃1946.§6,1. 2) † udstrækning; dimension. (kirtlen) syntes at være indskrympet i alle sine Udmaalinger. Viborg. (PhysBibl.VI.124). Mansa.QS.324.