Udredelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s.) vbs. til III. udrede; især i flg. anv.: 1) † til III. udrede 1. (de) declarerede hverandre Krig, til hvis Udredelse og Foranstaltning de accorderede hverandre syv Aar. Schousbølle.Saxo.217. 2)  til III. udrede 3(2). en nærmere Udredelse af Digtets Indhold. Ludwigs.SS.II.106. Jac Paludan.UR.75. 3) ( ell. emb.) til III. udrede 4; ogs. konkr., om hvad der udredes, erlægges (jf. Udredsel). Lægdsudrednings-Penge og andre smaa Udredelser, der maatte blive paabudne. MR. 1750.58. HenningJensen.Ord og Daad.(1893). 68. FlensbA.⁵/₁₁1926.5.sp.5.