uens-artet, adj. (sj. - artig. Rothe.Europas Lehnsvæsen.(1783).23). (især ) 1) om to ell. flere ting ell. forhold: af forskellig art, natur; heterogen. (ofte (især tidligere) i forb. m. med, der betegner det, noget sammenlignes med). Molb.NTidsskr.IV. 473. Timeligheden og Evigheden ere ueensartede. Kierk.IX.10. Catilina's første Sammensværgelse . . er meget uensartet med den anden. Brandes.Cæs.I.196. Nettene er under forskellige Forhold af aldeles uensartet Konstruktion. WesenbL.Ins.172. 2) om enkelt ting: uens (2.2). Ueensartet var (Jesu) Liv fra Først til Sidst. See hvilket Menneske, raabte Slægten, da den vilde gjøre ham til Konge, og see hvilket Menneske, da den vilde korsfæste ham. Kierk.XII.159. uensartet Tendens, afvekslende højere og lavere Kurser. ForrO.576.