† u-fasonlig, adj. (sv. ofasonlig, holl. onfatsoenlijk; jf. fasonlig) som ikke optræder paa sømmelig, ordentlig maade; uelskværdig; uhøflig; uopdragen. havde der været endnu en underligere og meer bizarre og u-fasonlig Kone i Byen, havde hun skikket mig derhen. Holb.Vgs.III.4.