under-skære, v. [-ˌsgæ^?rə] vbs. -ing (se u. bet. 1.2-3 og 2). (ænyd. wnderskiere, bortskære, glda. vnderskæræ, beregne, jf. ty. unterschneiden; sml. skære under u. IV. skære 32) 1) [2] skære ind under noget.    1.1) om skærende redskab; spec. (landbr.) om plovskær. (plovskæret) bør naturligvis underskære hele Furebredden. Nat Tid.²²/₃1907.M.Till.1.sp.4. LandbO.III. 819.    1.2) (fagl.) om vandstrøm, bølgeslag: skære ind under grunden, foden af noget. (det fortælles om en gaard) at den i een Nat nedsank med Top og Tavl, efter at Grunden ved det forbiløbende Vand var underskaaren. EPont.Atlas.III.115. Bakkerne underskæres af Havet. Andres.Klitf.227. Ingeniører . . standsede Underskæring (af kysten). BerlTid. ⁴/₁₀1902.Aft.Till.1.sp.3. en af de Læmoler er jo rigtignok knækket; Bunden er løs, saa Strømmen underskærer Blokkene. JacPaludan.F.78.    1.3) (fagl.) skære ind under, danne indhulinger i, især under del af billedskærer-, billedhuggerarbejde. For at kunne gennemmodellere den enkelte Legemsdel tog han sin Tilflugt til en Indhuling af Stenen – “Underskæringen” –, som giver stærk Skygge ind under den lysende hvælvede Form. Wanscher.KN.14. Skulderlokkerne (paa figuren) er underskaaret og elegant udarbejdet. Fr Poulsen.TGK.167. 2) (jf. -hug, -stille 2) ⚙  tilskære noget, saaledes at en yderlinie viger skraat indad i nedadgaaende retning, ell. saaledes at en udskæring bliver bredere indad, i bunden end ved overfladen; især i part. underskaaret brugt som adj. ell. som vbs. Wagn.Tekn.531. Furen skal kun være underskaaren i den nederste Side. Haandv.170. (stuepigens) nydelige Sko med disse høje “underskaarne” Hæle, der er saa efterstræbte i Dansesalonerne. Pont.SV.26.   m. h. t. tænder i tandhjul: give en form med underskaarne sider. DaEngTeknO. Underskæring (af Tænder paa Tandhjul). smst.   underskaaret bogstav, (bogtr.) type, hvis tegnbillede hænger ud over skriftlegemet. Selmar.¹ 193. TypogrOrd.118.