U-skel, et ell. (sj., jf. dog Feilb.) en (Hørup.I.31. II.13). (glda. wskel, uskiæl olgn., jf. oldn. (flt.) úskil; sml. uskellig, uskels; uden for dial. næsten kun arkais.) det forhold at stride mod ell. hvad der strider mod sund og naturlig retsopfattelse, rimelighed, billighed, retfærdighed ell. gældende vedtægter (love); uret; ubillighed; ogs.: uretfærdig (be)handling; fortræd; forulempelse. (intet kunde) uden med aabenbare U-skiæl . . indvendes. Slange. ChrIV.733. Grundtv.PS.V.149. Regisse. *Hr. Ridder Stig! I vogte Eder vel, | At Eders Ord mig volder Uskjel. Hrz.VI.39.   i forb. gøre ell. øve (Tychon.Vers.99) uskel. Moth. S269. I har gjort stor Uskjel imod os (dvs.: ved at nægte samtykke til et ægteskab). Blich. (1920).XIV.49. (man) gør (bladet) Fortræd og kalder Redaktøren “Carl” Ploug, eller “Student” Ploug eller gør det anden Uskel. Hørup.I.31. Vilje til ikke at gøre Uskel mod nogen. AFriis.BD.II.92. MDL. lide (Lemb.Shak.XVI.59. JPJac.I.24. Feilb.) ell. ske uskel, lide uret. *Danmarks Held og Hæder, | Som sker soleklar Uskjel. Grundtv.PS.VII.192. (han) taalte ikke at Nogen skete Uskjæld. RUss.ME.I.39. Barnet skeer Uskiel (det faaer ikke tilbørlig Pleie). MDL. Feilb.