u-skreven, u-skrevet, part. adj. (ænyd. wskreffuen, ubeskreven, fsv. oskrivadher) som ikke er udtrykt skriftligt, fæstet paa papiret, nedskrevet; ogs.: ikke forfattet, skrevet. Linier, som jeg med Grund kunde ønske uskrevne i min sidste Time. Ew.(1914).III.253. *Uskrevet er vel end det Lexicon, | Den Grammatik, der bringer Mening i | Den dunkle Tale. Hauch.DV.I.41. (navnet) har sin egen historie, hidtil uskreven, men meget mærkelig. AOlr.DH.I.151.   især i forb. uskreven lov, regel ell. forskrift, lov (I.1 og 4.2) for menneskelig adfærd, som uden at være nedskrevet ell. direkte foreskrevet anses for gældende, tvingende, stiltiende følges. Nørreg.Naturr.384 (se u. stiltiende 4). Saalænge jeg spiste, var jeg beskyttet af en uskreven Lov – det følte jeg. Buchh.FD.13. Pol.¹³/₁₀1943.10.sp.3.