u-snild, adj. (ænyd. d. s., glda. usniall, æda. usnial(l) (DGL.I.121.V.62), oldn. úsnjallr; jf. Usnilde; nu l. br.) uklog; uforstandig; ubehændig; dels om person, dels om ytring, adfærd olgn. *Hvo han end er, den fremmede Mand, usnild er han ikke. Wilst.Od.XVII.v.586. Kierk.XIII.552. Barndomshistorien, som . . foredanner Novellens Hovedhandling, men anbragt paa en meget usnild Maade. HBrix.AP.II.279.