II. van-tro, adj. (glda. d. s. (Mand.65.74), no. vantro, -tru, oldn. vantrúr; jf. -troende, -troisk og II. tro 3) 1) som nærer ell. er tilbøjelig til at nære, er præget af vantro (I.1).    1.1) (nu vist kun dial.) som ikke har tillid til en ell. noget; mistroisk; mistænksom. Moth.T179. i disse Tider ere vore Penge-Pugere saa bandsat vantroe, at de ikke gierne vil til at laane paa saadan Pant. Kom Grønneg.III.16. Feilb. (u. vantroende). LollO. UfF.(Møen). (jf. II. mistro slutn.) talem.: Vantro var aldrig selv tro. Mau.10503. Feilb.    1.2) (til dels som uegl. anv. af bet. 2) som ikke kan ell. vil tro (III.2) noget; skeptisk; tvivlende. Holb.Ul.I.14 (se u. I. Tro 3.1). Dette . . maa overtyde de meest vantroe Tvivlere. Bagges.DV.XII.112. Den Rejsende smilede lidt vantro, saavel over Troldommen, som over den snurrige Maade at løse den paa (dvs.: at bruge en hugorm som ladning i en forgjort bøsse). Blich.(1920).X.63. der var ingen, der troede ham; de var jo Børn allesammen og var derfor saa vantro. KnudRasm.MS.III.63. 2) (, spec. relig.) som nærer vantro (I.2), er præget af vantro; ikke (ret)troende; spec.: afvisende ell. tvivlende m. h. t. kristendommens sandhed.    2.1) i al alm. o du vantroe og forvendte Slægt! Matth.17.17. Joh.20.27 (se u. III. tro 5.3). *Fra vantro Lærdom os befri. SalmHj.289.2. *Bort Afgudsdyrker, vantroe Musselmand! Thaar.MV.58. I denne vantro Tidsalder vil Folk ikke . . antage Mirakler. PMøll.ES.III. 176. hvad enten (forældrene) ere troende eller vantroe. HNClaus.SO.38. (en) vantro Thomas, se Thomas 2.   spec. (nu næppe br.) m. h. t. visse if. kirkens lære forkastelige forestillinger om noget overnaturligt: overtroisk. Dyrene ere ikke saa vantroo og superstitieuse som Menniskene, af hvilke eendeel har de Tanker, at naar der ere Tretten ved et Bord, da skal een af dem døe førend Aaret gaaer omkring. Worm.Sat.75.    2.2) i substantivisk anv.; især mods. I. Kristen. I ville med mig (dvs.: Paulus) stride i Bøn for mig til Gud, at jeg maa udfries fra de Vantroe (1907: de genstridige) i Judæa. Rom.15.31. Ludovicus Sanctus . . overvandt de Vantro udi 2 Felt-Slag. Holb.Intr.I.371. saaledes lyste disse (gerninger) for Troende og Vantroe. Mynst.Betr.II.55. Mart.Forsv.21.   m. h. t. andre religioner. det er Skade du er en Vantro, bliv en Muselmand. Ing.EF.I.127. ve over de Vantro – den der ikke bekender Islam, han dør. EBrand.M.183.