Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Vejrgud
Vejr-gud, en. (sv. vädergud om Æolus) gud, der menes at raade for vinden(e) (jf. Vejr 2); vindgud; ogs. (og nu vist kun; jf. Vejr 7; især i flt. og spøg.) om (tænkt) guddom, der raader for vejret. Moth.V94 (om Æolus). (skyerne) var forfulgte, af Værguden, maaske, og nu jog de over Himmelrummet. Woel.DG.7. det ideelle flyvevejr, de milde vejrguder havde begunstiget rejsen med. Socialdem.11/121949.7.sp.5.   (spøg.) om meteorolog. Bom.S.127.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 26, udkommet 1952.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag