Vester-kant, en. (ænyd. d. s.) 1) (nu næppe br.) d. s. s. Vestkant 1. *Skovens Vesterkant. Holb.Metam.25. 2) (jf. -side 1; nu næppe br.) om den vestlige del af horisonten; vest (I.1). *Dit Navn hos brave Folk, Hans Mickelsen, ey døer . . | Før Morgenrøden skal fra Vesterkandt opstaae. Holb.Skiemt.)(8.^v den Almægtige . . til intet giorde vore Fienders bekiendte Anslag, da man endog fra Vesterkanten af til Søes efter det almindelige Rygte vilde have foretaget en Expedition imod Holsteen og Schleswig. Cit.1765.(PersonalhistT. 1883.213). 3) (jf. -side 2; l. br. i alm. spr.) d. s. s. Vestkant 2. Moth.V141. Reenb.I.416. paa Vesterkanten af Jylland. EPont.Atlas. IV.43. Foruden Fiskerhusene ligger der ogsaa nogle faa ensomme Strandgaarde derude paa Vesterkanten. JVJens.HH.172.   (jf. u. I. Vester 2; kbh., gldgs.) Vesterbrokvarteret i Kbh.; især i forb. ud(e) ad vesterkanten. han bestemte sig . . for et Par Værelser i en Villa langt ude ad Vesterkanten. IstedMøller.Ilsebil. (1904).59. vi gik sammen ud ad Vesterkanten. AWinding.SD.64.