vraane, v. (ogs. vrane, raane). -ede ell. -te. (maaske besl. (ell. identisk) m. da. dial. vraane, surmule (UfF.; jf. vraanet, sej (om træ; smst.)), og i saa fald egl.: glo med forvredne træk, jf.: “vrane, kige (i Vejret), især når Ansigtet derved fordrejes.” Kok.DFspr.I.418   dial. (jy.)) glo; gabe (II.1.3). Krist.Skjæmteviser.(1901).18. Da han kom i Nærheden af Køerne, vraanede de efter ham. Skjoldb.JJ.24. jf. Feilb. *Anstaaer det eders (dvs.: degnenes) Kald i Oxe-Ards at vrane, | At drive Plov og Mær, og bruge Fyldevane (dvs.: tit drikke sig fuld)? H Mikkels. D.52. jf. Feilb. og ovf. l. 15. De gik begge ved Siden af Hestene. Ingen af dem brød sig om at sidde og raane oppe paa Læsset i det kolde Vejr. JørgenNiels.D.82.