Vrøvl, et ell. en (Feilb. i bet. 1.1: s. d.; alm. i bet. 1.2 (intk. dog vAph.(1759). MDL.): Moth.V263. Rask.FynskeBS.69. Aakj.SD.I. 62. UfF.(jy.). jf. Hønsevrøvl; i bet. 1.3: s. d.; næppe i bet. 1.4; nu især dial. i bet. 2-4: Hrz.XVIII.309. Oversk.L.121. Cit.1851. (Grundtv.B.II.521). RasmHans.M.II.4; ikke i rigsspr. i bet. 5: Moth.V258. Rietz.818 (vravel; skaansk)). [vro̤u'l] ((skrevet) Vrøvel. Moth.G94 (Gâsevrøvel). – nu næsten kun dial., vulg. ell. gldgs., spøg. (ofte som en mere affektbetonet ell. vrængende form; sml. Molb. HO. MO. Levin. Gadeordb.^1-2 S&B. Dania. III.60. VSO. DSt.1936.103; nu især i bet. 2(-4) (s. d.), sj. i bet. 5 (s. d.); næppe i bet. 1.4; se ogs. u. bet. 1.1 og 3) Vrævl [vrɐ̤u'l], ogs. (skrevet) Vrævel (ChrBorup.PM.381 (  Dievel). Bagges.ComF.53 (  Dievel). jf. Esp.390. Flemløse.44), Vrev(e)l olgn. (Moth. V263. Rostgaard.Lex.V90b-c. vAph.(1759). Molb.HO. Corsaren.²⁶/₄1859.sp.13. [OLBang.] Sange.(1862).141. jf. Esp.390 (forf.s tekst). UnivBl.I.359 (nordsjæll.). D&H.). – nu næppe br. Vrivl. i bet. 1.3: vAph.(1764). HHans.PD.112.193.210. – nu kun dial. Vravl. Feilb. i bet. 1.3: UfF. i bet. 5: Esp. 390. Rietz.818 (skaansk vravel). jf. u. bet. 5.1). flt. (i rigsspr. vist kun i bet. 5 og (sj.) i bet. 1.4) d. s. ell. (dial.) -e (i bet. 1.2: Moth. V263. Feilb. jf. Hønsevrøvle. Hedebogen. (1909).34). (ænyd. vrøuel, vrevl i bet. 1.1-2, glda. wreffuel i bet. 2, sv. vrövel, no. vrøvl (no. dial. ravl), nt. (Flensborg-Angel) wrau(e)l, wräul i bet. 1.2 og 4; vbs. til vrøvle) 1) hvad der er uordentligt, uregelmæssigt sammen-viklet, -filtret, -rodet olgn., forekommer i forvirret mængde, vrimmel olgn.    1.1) (nu vist kun (sj.) i tilfælde, hvor der foreligger overgang til ell. ordspil paa bet. 2(-4)) i al alm. *En ganske lillebitte Trevl, | Hvoraf en Taa af Baggehunden | Var som med Spindelvæv omvunden | Der lignte metaphysisk Vrævl. Bagges.V.266. *Det Venskab, som den sidste Trevl | Af Nordens gamle Tvedragts Vrevl | Bortblæser. [OL Bang.] Sange.(1862).141. jf. MO. S&B. i forb. m. af: den Konst at indvikle den simpleste Sætning i et keedsommeligt Vrøvl af Ord. Blich.(1920).III.52. Dr. R. prædikede . . En Slags Homilie dvs.: en Vrøvl af løse pietistiske Tanker. Mynst.Vis.II.111.   (jf. u. bet. 1.3) hele vrøvlet, hele pibetøjet (2.1); det hele; rub og stub. FolketsNisse.²²/₁1879.2.sp.1. han tog hele Vrøvlet og rejste bort. D&H.    1.2) (jf. bet. 1.3; dial. (jy.)) rede til fugle ((egl.) lavet af sammenflettede straa, kviste olgn.). Moth.V263. vAph.(1759). jf. lærkevrøvl. Feilb.II.500. især om rede for det tamme fjerkræ (ænder, gæs, høns), bygget (i det fri) af fuglene selv (OrdbS.; jy.) ell. (oftest) indrettet til dem af mennesker: Vrøvl: Dagen.²³/₂1814.3.sp.1 (sdjy.). MDL. NCNielsen.Paa Rejseomkring imitHus.(1897). 133 (sdjy.). (hun havde) samlet sammen af Æg alt, hvad der var at finde, baade inde i Vrøvlene og i de skjulte Reder. Bregend. AS.119. (de) flikker gammelt Traadvæv sammen til en Hønsegaard . . Af Margarinekasser laves der Vrøvl til Æggene. Lauesen. I Morgen.(1930).67. Feilb. jf. ssgr. som Ande- (MDL. Feilb.I.25), Gaase- (Moth.G94. MDL. Feilb.I.531), Hønsevrøvl (s. d.).   (især spøg.) i videre anv.; i ordspil paa bet. 2: se Grundtv.DV.III.351. især dels (nu næppe br.) om kontor: Moth.V263. dels om leje for mennesker; om seng: smst. spec. om seng, natteleje, hvis sengeklæder er usle ell. i urede, ligger hulter til bulter: Rask.FynskeBS.69. Feilb.    1.3) (dial., jf.: “Jydsk . . Ogsaa undertiden i Talespr.” Levin.) flok af (især: ensartede, smaa, vævre) væsener som (et kuld) børn, fugle, der løber om i forvirret blanding; vrimmel; stimmel; ogs. om den (det) herved frembragte tummel, uro, virvar (vAph. (1764). Liv, Vrivl og Tummel er her overalt (i Odense). HHans.PD.210). jeg (gik) paa Børsen og saae her et Vrivl af Mennesker. smst.112. en Høne forsamler sin Vrøvl (Lindberg.²(1866): Yngel) under Vingerne. Luc.13.34(Lindberg). Feilb. UfF. (jf. u. bet. 1.1) i forb. som hele vrøvlet, hele flokken: Der gaaer det hele Vrævl. Levin. Det varede længe inden Greven (dvs.: en vagabond) kom i Aar. Hele Vrøvlet (dvs.: de sædvanlige vagabonder) havde været her. Gravl.BB.118. UfF.   i tilfælde, der ikke kan skelnes fra bet. 1.2 (jf. MDL.). *Saa findes selv i Miltons Helved-Vrævel | Tit een og anden ganske yndig Dievel. Bagges.ComF.53. F(anden) og æ trold de er af ét kuld, S(atan) og æ döwl de er af én vrøvl. Krist.Ordspr.51.    1.4) (udviklet af bet. 1.1; især bag.) om smaakager af forsk. form (ofte vredne, snoede som kringler, i S-form osv.), der nydes til drikke som kaffe, te. Vrøvl . . Slags Kaffe- eller Theebrød, som meest sælges pundeviis (dejgen) deles i smaae Stykker og opslaaes i alle Slags Figurer, saasom: Krandse, Esser, Proptrækkere, Snegle m. m. SEHansen.Fiint Kagebageri.(1862).13. Drachm.D.110. det pudsige Bagværk, der (i Svendborg ca. 1880) paa Grund af sin Form som Krøller og Kruseduller blev kaldt “Vrøvl”. Jørg.Hr.Johansen. (1932).15. 2) (jf. Pære-, Pølsevrøvl samt (m. h. t. bet.-udviklingen) I. Tøv 1; uden skarp adskillelse fra bet. 3-4; især talespr.) nonsens; sludder (2); vaas; visvas.    2.1) i al alm. GH Müll.Wb. *Hvorfor mon Herodotos skrev | Sit Vrævl om Skyter og Sarmater? Grundtv. Idunna.(1811).85. I taler i Gaader . . Et taust, men dog talende Svar? Det er jo noget Vrøvl. Heib.Poet.XI.243. naar man'te kan komme med andet end Vrævl, saa tier man! Wied.Fæd.82. ypperlige artikler, der . . skar gennem alt vrævl og overlegent satte tingene på rette plads. Brücker.Mit livs vej.I. (1925-26).186 (jf. skære sp. 12^21ff.).   (sml. u. Sludder 1 slutn.; sj.) i udtr. for, at noget mislykkes, gaar i vasken. hans Rejse blev til det bare Vrøvl, dvs.: blev til intet. D&H.    2.2) (sml. u. bet. 4.1) i forb. m. ord af lign. bet. Vrøvl og Nonsens. Kierk.VII.495. Kjevleri og Vrevl. Corsaren.²⁶/₄1859.sp.13. især (ofte til bet. 2.3) i forb. som vaas og vrøvl (vrævl) (se Vaas), ævl og vrævl (vrøvl) (se Ævl) ell. (i alm. spr. især) sludder og vrøvl (vrævl) (sjældnere vrøvl (vrævl) og sludder. FolketsNisse.³/₆1854.sp.6. Kronborg. La'den løve.(1915).94). Sludder og Vrøvl! Folkets Nisse.³/₁₂1853.sp.3. Ja, Sludder og Vrøvl har vi nok af. Kronborg.Hestehandlerhist orier.(1897).32. se ogs. Sludder sp. 533^14ff.    2.3) (jf. u. bet. 2.2) vrøvl! (vrævl!) som foragt. afvisende svar (udbrud). “Vrøvl det Hele!” sagde det indeni Veirhanen. “Gaardhanen lægger aldrig Æg.” HCAnd.(1919). IV.40. “Fruen var rigtig nok ikke med.” – Fru R. . .: “Vrævl! hvem taler om mig?” Hostr.KG.I.6. Wied.TK.112. Vrøvl, Dreng! ErlKrist.DH.200. (l. br.:) “Jo, men . .” – “Vrøvl med Dem.” Haxell. Min far var en tyv.(1950).6.    2.4) i (faste) forb. m. adj. (part.). de lærte saa meget taabeligt Vrøvl i Skolen alle de gamle Jøders gamle Konger. Gjel.T.163. (det er) det bare (S&B. LollO.), klare (BilleskovJ.H.I.68), pure, pære (se II. pære), rene (og skære) (JVJens.FH. 104. Paastanden . . var det rene Vrøvl. A Rubow.Nationalbankens Historie 1818 - 78. (1918).215) vrøvl (vrævl), ell.: noget dumt (KnudAnd.HH.56), forbandet (JHelms. G.129. CWendel.Skorstensfejeren.(1952).10), forfærdeligt, godt (Rode.Dg.167), grusomt, infamt, rigtigt, rædsomt, sindssygt (se sindssyg 2), slemt, værre osv. vrøvl (vrævl). 3) (jf. bet. 2 og 4; talespr., nu mindre br.) passiar (1); sludder (3); snakkeras. Bagges.Ep.199. Der var en behagelig Stemning og gemytligt Vrøvl, som i en Familiekreds. HCAnd.(1919).III.192. (han) ledede Vrøvlen . . hen paa Armkræfter og deres Brug. Oversk.L.121. 4) (talespr., jf.: “plat.” Levin.) det at en person ell. en genstand, et forhold rummer ell. medfører, volder besværligheder, ubehag, fortrædelighed og (ell.) det at give luft for sin utilfredshed i ord; bryderi(er); kludder; kvalm (I.3); kvaler (3); mas (II); ofte m. efterfølgende præp. med ell. i forb. som faa, have vrøvl (med, om ell. (sjældnere) af (VSO.) noget), gøre vrøvl (over noget) (se ndf.).    4.1) (jf. Familievrøvl 2) i udtr. vedrørende menneskelig virksomhed. over en Snees Gange maatte (den fulde passager) stige af (vognen) og hente sin Hat. Endskjønt dette Vrøvl just ei morede mig, saa havde det dog sin naragtige Side. Riber. (Egeria.I,1.(1804).236). deres Samtykke kan undværes, naar vi vil tage Loven til Hjælp. Men . . det juridiske Vrævl holde vi ikke af. Ing.EF.¹VII.(1850).138. “Det er et rædsomt Vrøvl med de Mennesker,” sagde Stuekatten til Kjøkkenkatten. “Nu er det igjen i Stykker med Babette og Rudy.” HCAnd. (1919).IV.254. “de unge Herrer er nok saa gode . . at flytte Stole.” (Almindeligt Vrøvl med at sætte Stole). Hostr.Gjenboerne.(1847). 94. *har man ej Vrøvl med Mand og Børn, | saa har man dog Vrøvl om Penge. CESim. Eventyr.(1900).9.   ofte i udtr. for (paa urimelig maade) at kritisere, bebrejde, gøre indsigelse ell. give ondt af sig, gøre ophævelser. jeg kan fortælle dig, at jeg ingen Vrøvl taaler. I to skal have hinanden, enten I piber eller synger. Hostr.US.III.11. Jeg kan ikke slaa et Smæld med Fingrene uden at faa Vrøvl. KMich.LM.116. (jeg) gav ham de 200 uden Vrøvl, skønt jeg var ked af det. ERode.JP.9. – (jf. bet. 2.2) i forb. m. ord af lign. bet.: “Gamle Fich og jeg har besluttet os til at flytte sammen” . . – “Og giftes?” . . – “Ja, ellers blev der jo saa meget Sludder og Vrøvl, at man ikke kunde være i Huset.” MH.II.45. Hun var . . ikke bange for . . og “stikke mig en ud” . . naar galt skal være, maa de da hellere det, end lave alt det Vrøvl og Balade. smst.VII.30. en Del Vrævl og Strid med hjemlige Bestyrelser. OlfRicard.FatMod.(1922).189. – gøre vrøvl, klage, protestere, gøre ophævelser; ofte i forb. m. over ell. (nu næppe br.) af (det er . . ikke noget at gjøre Vrøvl af. Om han nu ogsaa har slaaet lidt til Søren –. Hostr. FG.7sc. CollO.). FolketsNisse.²⁵/₁₀1862.sp.5. vil man gøre Vrøvl, maa man have noget bestemt at gøre Vrøvl over. Ellers gaar den ikke. AndNx.PE.III.47. (der aabnedes) Adgang for Soldaterne til at gøre Vrøvl, hvis de var utilfredse. Pol.⁷/₁1940.2.sp.1.    4.2) i udtr. vedrørende ting(s funktion, tilstand). Der var Vrøvl med Tømmerne. Roberts.PilgrimsHytten.(overs.1940).224. der var noget vrøvl med en post i regnskabet, som ikke stemte med bilaget ┆ jf.: (lidt) senere begyndte Motorvrøvlet igen (dvs.: motoren satte atter ud). FlyvningHær.195.   i udtr. for sygelige tilstande (funktionsforstyrrelser) ell. smerter i legemsdele. B. laa paa Divanen med daarligt Ben . . Han havde heller ikke de sidste Maaneder kunnet passe S.s Ejendom, fordi Benet gjorde Vrøvl. LeckFischer.A.142. jeg har noget Vrøvl med mit Hjerte og vaagner af og til om Natten. Duelund.N.92. ogs. i ssgr. som Hjerte-, Mave- (Borries. P.43), Tandvrøvl. 5) (jf. dannelser som I. Tøv 2 og I. Gnav 2.2, Gnub; især nedsæt.) som personbetegnelse. *Saa gaaer med det skindsyge Vrævel: | Han drukner . . sig selv i Mistroe. ChrBorup.PM.381. især:    5.1) (dial.) person, der har svært ved at klare sig, træffe en beslutning, faa arbejdet fra haanden olgn.; stakkel; skravl; skrog. Vràufl (ell.) Vreufl . . Er den, som har mange sînd. Moth.V258. Rostgaard.Lex.V90 c (en Vrevl). vrávl eller krávl (lidet bârn). Høysg.AG.33. MDL.657. Esp.390.    5.2) (ikke i MO.; talespr.) person, som (af vane ell. i øjeblikket) vrøvler (4-5), fører lang og intetsigende ell. taabelig, meningsløs tale; vrøvlebøtte; sludrehoved. Du er et Vrøvl. HCAnd.Nye Eventyr.I,1.(1844).43. (hun) var et hysterisk Vrøvl. Brandes.VI.554. (han) vendte sig halvt bort: “I er nogle Vrøvl! I tænker aldrig.” Drachm.F.I.132. Den gamle Herre . . var lidt af et snakkesaligt Vrøvl. Tilsk.1921.II.12. i forb. et gammelt vrøvl: Bøgh.UF.I.11. Oldinge, hvis Ærværdighed kun er det gamle Vrøvls Salvelse. Brandes.IX.6. den som før kaldtes og var pater familias, er degraderet til at hedde “det gamle Vrøvl”. BerlTid.²¹/₁₂1925. Aft.9.sp.3. Feilb.