I. ægget, adj. [ˈæ(·)gət; som sidsteled i ssgr. -ˌægət, ogs. -ˌæ^?gət] (især tidligere ofte skrevet egget). (ænyd. (-)egget (Kingo.SS. V.62. treegget. Kalk.V.1080), glda. -egget, -æggeth (i to egget (Bønneb.I.165); se ogs. u. tveægget), oldn. -eggjaðr (i ssgr. som harð-, starr-, tvíeggjaðr), jf. mnt. egget (og eggech); afl. af I. Æg (1-2)) 1) forsynet med æg(ge).    1.1) (jf. I. Æg 2; foræld. ell. m. overgang til bet. 2) om hugvaaben, skærende redskaber. *see her eet egget Sverd, | Der skal omgiorde dig. PoulPed.DP.(1937). 95. *de bær Sverd og egget Staal. Sort.HS. A4.^v LTid.1726.638. jf. bet. 2: Jagtknive med tunge, enkelt eggede Blade. JPJac.I.133.    1.2) (sml. ægge 1.2; bødk.) om stav: hvis kanter er færdig tildannede til isætning. høvlede, eggede og krummede Staver. Bødkeri.8. Varefortegnelse til Lov⁵/₅1908 om Toldafgifterne.(1908).190. jf.: raaæggede staver (dvs.: staver som kun er skaaret ud, men ikke færdigbehandlede). OrdbS. 2) (især fagl.) som sidsteled i ssgr. (ofte m. num. som forled): som har æg(ge) (I.2; jf. dog tveægget 2) af den ved 1. led angivne beskaffenhed ell. i det ved 1. led angivne antal; fx.: et bredægget Sværd. PEMüll.Isl.175. (den) dobbelt-æggede Stenklinge eller Stenkniv. Verdenshist.I.40. (soldatens) treæggede Bajonet. Rist.ER.91. Larsen.611. jf. en-, skarp-, to- (u. to- i ssgr.), tve-, tværægget.