-sinds-, i sammensatte talord, se II. Sinde (1).

II. Sind, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (jf. u. Letsind). [sen'] Høysg.AG.35. (poet. ell. dial. Sinde. [ˈsenə] Gravl.Helligdommen. (1925).20. Esp.288. jf. tilsindes (  findes, mindes). Drachm.DJ.II.348. (jf. ndf. l. 7) efter præp. i: *Du Haab, som i mit Sinde boer. Recke.GND.138). flt. d. s. ell. (nu ikke i alm. (prosa)spr.) -e (Hebr.4.12(Chr.VI). Slange.ChrIV.1324. Brors.19.56.83.102 ofl. Kierk.V.118.VI.238.416. Rich.VH.119 (  linde)).   gl. bøjningsformer: sinde, til dels svarende til gl. dat. ent., i (faste) præp.- forb., se bet. 6 (og 1.1); best. f. gen. ent. (nu kun arkais.) sindsens (Underretning omPræservation imodPesten.(1709).11. spec. (til bet. 1.1) i forb. sindsens gaver: Holb.Paars.211. Dumetius.III.40. Gram.Breve.228). (ænyd. glda. sin(ne), æda. sinni (Mariakl.19), sv. sinne (fsv. sin(ne)), no. sinn og sinne, vrede; rimeligvis (med tilslutning til II. Sinde (Sind)) laant fra mnt. sin (oblik. og flt. sinne), jf. hty. sinn († sinne); egl. sa. ord som II. Sinde (Sind); grundbet.: sindets bevægelse ell. retning mod et vist maal; jf. mnt. mht. sinnen, tænke (paa), stræbe efter (sml. IV. sinde); besl. er lat. sentire, føle, sensus, følelse, fornuft, se I. Sans; jf. IV. sinde, sindelig, sindet, sindig   ordet har i mange tilfælde (i prosa) afløst I. Hu (og I. Mod (1)) og er selv (i bet. 4) fortrængt af I. Sans) 1) indbegrebet af alle et levende væsens (et menneskes) sjælelige egenskaber, tilstande og virksomheder; (et menneskes) indre væsen som sæde ell. bolig for de sjælelige egenskaber, tilstande, virksomheder. (om præp.-forb. i sinde ofl. se bet. 6).    1.1) i al alm. vores Sind kand lættelig indtages af de ypperlige Skabninger Himmelen har dannet, saasom hende og hendes Liige. KomGrønneg.II.247. Maaskee adsplittede verdslig Bekymring for Føde og Klæder hans Sind. Kierk.IV.136. En frygtelig Hemmelighed hviler paa mit Sind. Wied. Fæd.376. de forskellige Paavirkninger, for hvilke ethvert Menneskes Sind er udsat, have Indflydelse paa Ansigtets Udtryk og dets Farve. OBloch.D.²I.147. Musikens Magt over Sindet. OFriis.Litt.112. forlyste, kilde, krænke, lette, nage, rekreere, tynge ens sind olgn., se forlyste (2) osv.   (jf. bet. 2.1-2 og 6.2) i forb. m. præp. i (i sindet, i sit sind olgn., især poet. i sinde). Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes. Præd.7.9. *Dog vil han (dvs.: Jesus) fri i Sinde | Mod sine Fiender gaae. Kingo.98. *Drengen voxte op til Mand, | Barnlig dog i Sinde. Grundtv.Kvædl.173. *Du, som har Sorg i Sinde, | Gak ud i Mark og Lund. Winth.HF.210. *gammel i Sind bliver Ingen | uden han altid har været det. JVJens.Di.³134. om dyr: *Med Sorg i Sind og tyst de (dvs.: to drosler) sad, | Thi ak! de skulde skilles ad. Winth.Digtn.184. Rich.I. 49 (se II. mørk 4.2 slutn.). let, mod, nedbøjet, nedslaaet i sind(et), (have) ligevægt, ro i sindet olgn., se let (III.8) osv. det bringer – Fred i Sindet at se i to saadanne Øjne. KMunk.EI.127. spec. i udtryk for eftertanke olgn.: *hvergang du i dit Sind | Tænker paa den skjønne Pige. Heib.D.28. *Hr. Peder, | Fordybet i sit Sind, | Stivt stirrede paa Græsset. Winth.HF.208. Holst.VI.230. (han) overveier i Sindet alle de Muligheder, som kunne møde (under uvejret i bjergene). VThist. EnVandring iSyden.(1843).10. “Ja det gjorde den s'gu ogsaa,” sagde Ane, i sit Sind indrømmende, at Hans Peter havde Ret i sin Bemærkning. Schand.FrProv.220. veje i sit sind, se veje. i alm. spr. især i forb. i sit stille sind, se stille.   i flt., m. overgang til bet. 2(3). *Tak Blomster, bløde, linde – | gjør milde Hjerter og Sinde! Rich.VH.119. man opnaaede . . ikke at berolige Sindene (Brandes.E.27: Gemytterne) og vi fik politisk Frihed. Brandes.IV.13. *Der er Grøde i Luften og i Sindene. Holstein.D.²29. Romantiken . . greb Sindene med en Vælde, som var det en ny Religion. MKirkegaard.Positiv Religion.(1930).15. (bevægelsen) var begyndt at optage Sindene ogsaa i dette Sogn. Martin AHans.NO.22.   særlige forb. m. gen. sindets ell. (nu ikke i alm. spr.) sinds ell. sindsens. (zaren) skrev og spurte self om alting . . med saadan sindets roelighed, at dend, som ej widste bedre, skulde have tænckt, at hand ingen anden ting hafde at forrætte. JJuel.348. den kraftigste Recept for Sindets Feber. Holb.Abrac.I.8. sindets ell. sindsens (se ovf. sp. 1427¹⁰) gaver, se Gave 4 (jf. Sindsgave). sinds lun, se I. Lun 1. sinds rolighed, urolighed, se Sindsrolighed, -uro.   i sideordnings-forb. m. andre ord, dels m. modsat bet., som Legeme olgn. Jeg merker . . at Fruen er vel baade paa Legemets og Sindets Vegne. Holb.Forv.5sc. det tungeste Arbeyde, saavel med Sindet, som med Kroppen. Buchw.JS.(1725).94. et sundt sind i et sundt legeme, se sund. spec. i forb. (i) sind og skind, se Skind. – dels m. ord af lign. bet. (ofte tautologisk, forstærkende): for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet. Tit.1.15. *Dit ansigts giennem-trængende Straaler | Mit Sind, mine Sandse bedaarer. Holb.Usynl.II.6. *Kommer, Fattige og Rige, | Vender Hierte, Sind og Hu | Fra den arme Verden bort. Brors.164. *Jeg (dvs.: Holger Danske) lever i Danskens Hjerte og Sind, | Jeg lever paa Folkets Tunge. Ing.HD.6. i forb. m. Sjæl: du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hierte, og i din ganske Siel, og i dit ganske Sind (1907: med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind). Matth.22.37. *Oplys enhver i Siel og Sind, | At finde Veyen til dig (dvs.: Jesus) ind. Brors.11. *Den store Mester kommer, | Som smelter Sjæl og Sind. Ing.H.154. Han var Forretningsmand i Sjæl og Sind (dvs.: fuldt og helt). Buchh. FD.163.    1.2) (jf. bet. 4; især hos Brorson) † i flt., om et menneskes sjælelige evner olgn.; sind (1.1). *Mine Sinde | Altid finde | Udi den Forening Roe. Brors.19. *Vægter! vil den sorte Nat, | Mørk og Mulm af mine Sinde | Ey forsvinde? smst.102. *Priis Jesum med Hierte og samlede Sinde. smst.227. 2) (bet. 1) m. særlig forestilling om individuelt ell. tidsbestemt (skiftende) (sær)præg.    2.1) det for et personligt væsen særegne sind (1); sindsbeskaffenhed; sindelag; ogs. (m. overgang til bet. 3): temperament; gemyt (1). hvorledes ville I . . ransage Gud . . og ret forstaae hans Sind og begribe hans Tanker? Jud.8.14. Haver eet Sind imod hverandre (1907: Værer enige indbyrdes). Rom.12.16. (han) blotter sig . . og lader see hvad Sind hand er af. Hørn.Moral.I.37. *Som Vinden og Vandet er qvindeligt (dvs.: kvindens) Sind. Bagges.NblD.204. da var jeg lystig og overgiven; dette er egentlig saa mit Sind. Winth.VIII.197. Erna og Birgitte er saa forskellige af Sind. KSecher.Den fremmedeGæst.(1934).9. De trøster altid godt . . Er altid i en hulende Ligevægt . . Hvem der havde saadan et Sind. ErlKrist.DH.124. jf. Folkesind: Folkets tusendårige Sind. Rørd. HS.130. (Tang Kristensens) Skrifter (indeholder) en mægtig Inspiration for den, der (vil) udvide sit Kendskab til dansk Sind. OThyreg.(Pol.²/₄1938.14.sp.5). jf. bet. 3.3: vi har ingen særlig Brug for (ord som) Temperament eller endog Mentalitet, fordi der endnu kan være Sind i en Hest og Sind i en Jyde. VilhAnd.BM.31.   især med attrib. adj. til angivelse af den særlige (lette, tunge, faste osv.) beskaffenhed. hand har et hastigt ont sînd. Moth.S199. Christiani 2. Vredagtighed og vanskelige Sind. Holb.DH.II.209. *Mennesket . . | Behersker alle Ting, kun ei sit svage Sind. Søtoft.Panth.250. *Lad liig et Barn mig blive! | Skienk mig et fromt enfoldigt Sind! Hauch.Lyr.84. *Af Alting høiest er det faste Sind, | Det i sin Fasthed villiestærke Hjerte! PalM.TreD.197. (Hauchs) ærekære Sind (Brandes.DD.53: Gemyt) bragte ham til i den jordiske Ære at se noget Virkeligt og Værdifuldt. Brandes.I.398. *(Holbergs) lattermilde Sind, med Strenghed i. JVJens.VL.29. din Kone har et lyst Sind. HansPovls.HF.93. et aabent, frejdigt, fromt, følsomt, kærligt, stridbart, trodsigt, tungt, venligt sind ┆ et højt, let, opladt sind ofl., se høj (II.6.4), let (III.8), oplade (I.5.3).   saa mange hoveder, saa mange sind, se Hoved 7.2.    2.2) om sind (1) med tids- ell. situationsbestemt, skiftende karakter: (sind præget af en særlig) sindstilstand, sindsstemning; ogs.: lune (1); humør (2). *Min Faders vrede Sind du let forsoner. Sander.Harp.44. *Da traad han med nedtynget Sind | Ved Morgengry for Greven ind | Og sukkede sin Længsel. Staffeldt.D.I. 90. *Let som en Hind | Med muntert Sind, | Hun svæver og smiler. Oehl.Digte.(1803).78. Mit Sind er saa forbittret, at jeg ikke kan faae Rolighed dertil (dvs.: til at tage en beslutning). Heib.Poet.VII.206.   (med overgang til bet. 3; jf. ogs. bet. 6.4) i særlige udtryk for standhaftighed ell. vægelsindethed olgn.; i (især ) forb. som være ved det samme sind, altid have det samme sind, fatte et andet sind (se II. fatte 3.3), skifte sind (se skifte), delt sind (se III. dele 1.2) olgn. Nu har I baade hendes Faders og Moors Samtycke, saa at hvis I er ved samme Sind og Forset, er ald Hinder ophevet. Holb.Kandst.V.8. ond . . er hun nu, med mindre hun har faaet andet Sind, siden jeg gick ud. sa.Vgs.(1731).I.4. Nearchus var . . fast altid ved et Sind. Suhm.II.190. hun var stadig i samme Sind og spottede ham. Jørg.RH.74. hun kan (dvs.: være fuld af haan) . . naar hun er ved det Sind. Bregend.HH.I. 83.   talem. (kvinder har) broget, kort, stakket sind olgn., se I. Klæde 3.1, I. Kvinde 2.3, Kvindfolk 1. især i udtryk som være ved ell. have syv sind (ofte med tilføjelsen over et dørtrin, et dørtræ, en dørtærskel, en tærskel; se u. Dørtrin osv.), flere sind, femten sind olgn., være (i høj grad) vægelsindet, lunefuld; ogs. (m. h. t. aktuel situation): være meget tvivlraadig (m. h. t. en afgørelse, et valg). det er virckelig en af de underligste Koner udi Byen, som har 16 Sind paa en Dag. Holb. Vgs.I.3. sa.LSk.V.5. Heib.Poet.IV.308. PalM. AdamH.II.111. Anders gik og var i flere Sind. Gravl.Vejrgabet.(1917).114. Pastor M. skrev et Brev, og han skrev to, men han sendte dem ikke afsted. Han var ved syv Sind. Buchh.K.103.    2.3)  med mere selvstændig bet., om person med et vist sind (2.1-2); sjæl; gemyt. *I Sinde, som finde ey Hvile paa Jorden . . | Bereder dog eder. Brors.268. *Her vil ties, her vil bies, | Her vil bies, o svage Sind! smst.295. Strid mellem to forskjelligartede Sind. Winth.NDigtn. 243. Der er . . mangfoldige lyse Hoveder og kraftige Sind, som føle det Samme. Goldschm. Hjl.II.797. jf.: “Der gik den (fjer)!” sagde (hønen). Og det var nu sagt i Munterhed, for hun var det muntre Sind mellem de Høns. HCAnd.Hist.I.45. 3) (bet. 1-2) med særlig forestilling om (handlingsbestemmende) følelse ell. vilje.    3.1) (nu især  ell. dial.) som udtryk for følelsesbetonet optagethed (interesse), lyst, tilbøjelighed, ogs. vilje, beslutning. forfængeligen opblæst af sit kiødelige Sind. Col.2.18. Guds ord . . dømmer over hiertets tanker og sinde (1819: Raad). Hebr. 4.12(Chr.VI). det eensomme Levnet paa en øde Øe . . laae mig i Sindet. Robinson. I.57. Tilbøyelighed ved alle Leyligheder, at følge de Principia, som stemmer overeens med den herskende Lyst hos os, kaldes Sind. Mossin.Term.343. hans Sind til sin Broder . . lagde de paafølgende Begivenheder for Dagen. Molb.EPl.67. saavel i det religiøse Sind som i det speculative Hoved. PMøll.ES.II.45.   i særlige forb. som faa, have sind ell. (dial.) sinde (Gravl.Helligdommen.(1925).20. Esp.288. OrdbS.(Sjæll.)) til ell. for (MDL.477. Feilb.) ell. om (Gravl. AB.188. OrdbS.(Sjæll.); især m. flg. inf.), ens sind staar til (Gram.(KSelskSkr.IV. 14). Rahb.PoetF.I.115. D&H. jf. u. I. Hu 2.2), (sj.:) være i (hu og) sind til (se I. Hu 2.2 slutn.), især tidligere: slaa (Jernskæg.D. 68. Moth.S458. jf. u. Hu sp. 565⁴ og Rolighed 2.3) ell. sætte (PoulPed.DP.(1937).5. Jacobi. (Skuesp.IV.113)) sit sind til olgn., som udtryk for, at man har lyst ell. tilbøjelighed til noget, har besluttet, ønsker noget, har noget i sinde (6.2), er til sinds (6.4) at osv. ingen af dem har Sind for at giftes. Blich.(1920).IX.240. (skulde) du ikke . . have Sind til at slaae ham ihjel, naar du saae din Leilighed. Hauch. PF.I.206. han havde sat sit Sind til, at jeg skulde træde i hans Fodspor. Gylb.(1849). VIII.205. Kong Erik havde ei heller Sind at slaaes med de tydske Frænder. HCAnd. (1919).V.86. have Tid og Leilighed og Sind til at gaae omkring og betragte de andre Mennesker. Kierk.IV.154. Naar Marlinde nu fik Sind om, at det var anderledes rart at ha to Stuer, saa stillede Rasmus en Lerstensvæg op midt i Stuen. Gravl.BB.13. (de) sidder og taler sammen. Og ingen har Sind til at gaa i Seng. Thuborg.DVE.303. spec. i nægtende (ell. spørgende) udtr.: ikke have sind til, ikke have hjerte (I.2.1) til; ikke (kunne) nænne (at). MDL.694. saa var Alting saa stille, som der ikke kunde tænkes Noget i Verden, der havde Sind til at gjøre En Fortræd. Schand.Fort.449. ErlKrist.Ler. (1930).25. Esp.288. Feilb. OrdbS.(Sjæll., Fyn).   bringe (se II. bringe 5.12), bære (se II. bære 9.9), faa, føre (se II. føre 6.10) det over sit sind, bringe ell. bære det over sit hjerte. Hun kunde ikke faa det over sit Sind at kaste Rosentræet ud. Schand.SB.196.   (være) efter ens sind, efter ens hjerte (I.3.2) ell. hoved (5.2). Sir.7.27. Hvor forliebt den gode Sparenborg blev, da hand hørdte den Madame beskrives; hun er og paa et Haar efter hans Sind. Holb.Vgs.V.2. Hauch. MfU.232. Ethvert Menneske har . . undertiden (ønsket) at skabe en Verden efter sit eget Sind. IsakDin.FF.241.    3.2) (dial.) kærlighed (til en person af modsat køn); elskov. (især i forb. have sind til ell. for (Feilb.) en olgn.). du har altid havt Sind til Ane. JPJac.I.278. Du har faaet Sind til Knud igen . . sig kun, at du har slaaet den anden af Hovedet og kastet dit Sind paa Knud igen. ZakNiels.NT.89. sa.K.188. PR Møll.DS.46. Gravl.EB.15.    3.3) med særlig forestilling om fasthed, stolthed, voldsomhed, lidenskabelighed. saasom jeg kiender hans Sind, saa zittrer og bæver mit heele Legeme. HolbMasc.III.4. *det gjaldt | Med ubøiet Sind | At bøie sin Nakke for Staalet. Hauch.Lyr.70.   (især dial.) i abs. anv.: stærkt temperament; lidenskabelighed. enten I tager det til Fortrydelse eller hvad I gjør, saa faar I vide, at der er mere Sind i Mari, end hun kan komme gjennem Verden med. JPJac.I.10. Sind. JakKnu.(bogtitel.1903). han var en gal Satan, naar Sindet kom over ham. Gyr Lemche.S.IV.52. (Frank Dover) havde Sind. Og han kom ud for stærke Konflikter, hvor hans Sind kunde vise sin Lødighed. Buchh. FD.6. 4) (normal) evne til sansning, tænkning olgn.    4.1) (normal) evne til iagttagelse og vurdering; forstand; (klar) bevidsthed. Jeg vil heller have talet fem ord i en menighed med mit sind (1819: forstaaeligen; 1907: med min Forstand) . . end ti tusinde ord med et andet tungemaal. 1Cor.14.19 (Chr.VI). *Din Viisdom er saa høy, og gaaer | Langt over alle Sinde. Brors.69. Nu da der ikke mere var nogen at bære eller at amme, havde hun Sind til at se, at Thor var svagbrystet. AHenningsen.KA.39.   især (jf. bet. 4.2) i udtryk for at miste, ikke være ved sin forstands, sine aandsevners fulde brug, blive ell. være (næsten) afsindig, forrykt, (fuldstændig) forvirret; i forb. som ikke være ved sit sind (Holb.Mel.IV.3. Oehl. HK.(1828).23), gaa af (KomGrønneg.I.47) ell. fra (Pflug.DP.1135), komme (Holb. Paars.9.163. Falst.Ovid.16) ell. være (Moth. S199) fra sindet olgn., nu næsten kun i forb. sind og sans, i udtr. uden sind og sans, gaa ell. (især) være fra sind og sans (se I. Sans 3.2-3) olgn. *Slig Gierning Morpheus fast bragte fra sit Sind. Holb. Paars.260. *Er du fra Sinde og Samling? Drachm.M.34.    4.2) (nu ikke i alm. rigsspr.) om den enkelte sanseevne: sans. Moth.S199. Til dette Sinds (dvs.: høresansens) Brug tiene . . fornemmeligen de Steene, som ligge i Fiskenes Hierne. LTid.1743.780.   især i flt., spec. (jf. bet. 4.1) i udtryk for (ikke) at være ved sine sansers (ell. sine aandsevners) fulde brug (“ved sine fulde fem”); i forb. som (ikke) være ved ell. have sine sind (Holb.Paars.222.286), sine fulde sind (Bagges.Ep.423), sine fem sind (se II. fem 2) olgn. *Naar alle min Sinde | Mig ikke lyde meer, | Naar Haanden ey kand finde, | Og Øyet ikke seer. Brors.275. vin prøves med alle sindene, se II. prøve 1.1. 5) m. videre anv., om væsen, art olgn.    5.1) (glda. sin(ne), fsv. sinne i sa. bet.; jf. mnt. sin, maade) † (ydre) fremtrædelsesmaade; (persons) adfærd; opførsel; væsen. med høviske sinde. Moth.S199.    5.2) †  (en tings) art, beskaffenhed. *Luftens Sind og Vandets Art. Tychon.Vers.364.    5.3) (ænyd. d. s., ty. sinn; nu sj.) en ytrings mening; betydning. denne latterlige Historie er bestandigt forekommet mig at have dybt Sind i sig. Kierk.Bl.90. sans og sind, se I. Sans 5. 6) (bet. 1-4) i særlige (faste) præp.-forb. (i alm. m. særlig (gammel) kasusform).    6.1) (nu især højtid.) m. præp. af, især (uden bestemmelsesord) i forb. af sind ell. (nu sjældnere) sinde (Moth.K247. Kierk.VIII. 257), dels i forb. slaa af (sit) sind, (jf. I. Hu 1.2 slutn.) lade (noget) ophøre med at optage en(s sind), være af (væsentlig) betydning for en, beskæftige en(s tanker); lade (noget) glide ud af ens bevidsthed; slaa af tankerne; glemme. *Der han slog Verden af sit Sind, | Da lukte han sin Jesum ind! Kingo.418. jeg har allerede slaget min Søn af mit Sind. Holb.Jean.V.6. *Du har faaet en Anden kjær, | Og slaget mig af Sind. BoisensViser.297. GyrLemche.S.I.120. m. h. t. (ængstende) følelse: (liljen) slog Bekymringen af Sinde. Kierk.VIII.257. dels i forb. (være) ude af sind olgn., (være) ude af ens bevidsthed, tanker; (være) glemt. Jeg blev glemt, ude af Sinde (Chr.VI: blev glemt af hiertet; 1931: er . . gaaet dem af Minde) som en Død. Ps.31.13. især i talem. ude af øje, ude af sind, se Øje.    6.2) i sinde, (sj.:) i sind (Hrz.D.II.30. se ogs. III. rinde 5.2),  i sinds (Holb.Jean.I.4), i særlige verbal-forb., som udtryk for en sindstilstands, en tankes, nu vist kun (jf. bet. 3.1) en beslutnings, et forsæts opstaaen ell. tilstedeværelse. (om let i sind(e) olgn. se bet. 1.1).   fatte (PoulPed. DP.(1937).11. Holb.Hh.II.175. Wiwet.D.13) ell. (nu) faa ell. have i sinde (i sinds. Holb.Jean.I.4), uden for udtr. have ondt i sinde nu kun m. inf. ell. hertil svarende pron. (noget, hvad olgn.) som obj. Der kan du spøge og gjøre, hvad du haver i Sinde. Sir.32.13. der han blev fyrretive Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn. ApG.7.23. *vi en anden Tanke fik | Nu nyssen udi Sinde. Sort.Poet.112. meener I, at jeg har i Sinde at døe Kandstøber? Holb.Kandst.I.4. Wess.250 (se bekvinde). *Ham fulgte fiorten hundrede Mand | Som alle havde ondt i Sinde. Storm.SD.143. *Det er saa hyggeligt allensteds, | Hvor smaa og store har eet i Sinde. Grundtv.SS. IV.346. (han) spurgte om, jeg havde i Sinde at komme en Time for sent hver Dag. Buchh.UH.47. R. kunde faa i Sinde at vise hende Møllen. Elkjær.HF.46.    om sindstilstand osv. *ei var mig Ondt isinde. Boye. PS.IV.132. *siig vanartige Gudinde, | . . hvor kom det dig i Sinde (nu: hvordan faldt det dig ind olgn.) | Saa hart at plage (denne) Mand? Holb.Paars.3. Mossin.Term.7. det falder, rinder en i sinde, se falde (II.6.5), rinde (III.5.2). om genstand for elskov: *Saa stærkt Eders Datter mig ligger i Sind. Hrz.D.II.30.    om hvad der fremkalder en vis sindstilstand osv. da maa de give bort til Kirke, Skole og Fattige hvad Gud giver dem i Sinde. DL.5–4–16. Cit.1708.(KbhDipl.VIII.42). *Ach! giv os ret i Sinde . . | Din Krybbe at beringe | Med Hiertens Tak og Troe. Brors.7. (han har) Givet dem gode Raad i Sinde. BørgeMadsen. Jeg er salig.(1933).126. skyde, stikke en noget i sinde, se skyde, stikke.    6.3) (i rigsspr. nu især ) i forb. paa sinde olgn. *disse Mandfolk . . | ærgrer mig, naar Du er mig paasinde (dvs.: optager mine tanker, mit sind). VKorfitsen.KF.321.   falde en paa sinde (paa sind. Ploug.I.173. paa sindet. MCBruun.JSR.77), (nu l. br.) om opdukkende forestilling olgn. (se II. falde 6.5). Grundtv.Krøn.²44. Det faldt snart Capitainen paasinde, at Søsteren . . manglede kvindeligt Selskab. Blich.(1920).XIV.65. (jf. ligge paa sinde ndf.) om bekymring olgn.: Du har givet en fattig Kone fem Rbd. . . engang vil (det maaske) falde Dig tungt paa Sinde. Kierk.II.13.   have paa sinde, (l. br.) være stærkt optagen af, interesseret for. i Læsning af Bladene (var man) aldrig nødt til saaledes at fordybe sig, at man derfor gav slip paa sig selv eller det, man egenlig havde paasinde. Schack.268.   ligge en paa sinde, føles som noget væsentligt, betydningsfuldt, en vigtig, alvorlig sag; ligge en paa hjerte. det ligger mig saare meget paa Sinde, at hun virkelig elsker mig. Kierk.II. 10. hvorledes skulde man midt i denne mylrende Sværm . . kunne tale om, hvad der dybest laa En paasinde? VKorfitsen.KF.226. Virksomhedens Ve og Vel laa ham tungt paa Sinde. Soya.HF.27. Feilb.II.417.   lægge sig ell. en noget paa sinde, (faa en til at) føle noget som noget væsentligt, betydningsfuldt, alvorligt; lægge sig ell. en noget paa hjerte. Høysg.S.296. MO. han vilde lægge sig Advarslen paa Sinde. Schyberg.DT.185. Fortolkningerne lægger Tilhørerne mange gode Tanker og Formaninger paa Sinde. OFriis.Litt.149. det er ikke værd at lægge sig saadant noget paa sinde (dvs.: at bryde sig om, ænse sligt). OrdbS.(Fyn).    6.4) m. præp. til: til sinds ell. (l. br.) til sinde (JJuel. 43. Ing.VSt.261. ThorLa.(StSprO.Nr.100.41)) ell. (sj.) til sindes (Drachm.DJ.II.348).   (nu l. br. i alm. rigsspr.) i prædikativ anv., i forb. m. adv. ell. adj.: være, blive let, rolig, anderledes osv. til sinds, (jf. bet. 2.2 og sindet 1) som udtryk for tids- ell. situationsbestemt (skiftende) sindstilstand, sindsstemning. (eftersom) de vare eens til sinds (1871: der var Enighed), da samtykte de den forligelse. 2Makk.14.20(Chr.VI). hun bliver anderledes til sinds i morgen. Holb.LSk.II.5. *Saadan ret til sinds at blive, | Giør min Jesu Kierlighed. Brors.97. man (glemmer) let, hvorledes man var tilsinds i sin Ungdom. Hauch.SK.20. Drachm.HI.310 (se III. let 8). Hele Formiddagen var han stille til Sinds. AndNx.PE.I.64. (patienten er) rolig til sinds, forhaabningsfuld, slet ikke ængstelig. Ugeskr.f.Læger.1931.1189.sp.2. man kan ikke være lige godt til sinds (dvs.: i lige godt humør) altid. OrdbS.(Sjæll.).   (nu især gldgs. ell. dial.) i forb. m. inf. ell. (l. br.) at-sætn.: være ell. (sjældnere) blive (Pflug. DP.510. Holb.DH.I.470. Slange.ChrIV.958) ell. (sj.) faa (Blich.(1920).XXX.69) til sinds (til sindes. Drachm.DJ.II.348), være ell. blive besluttet paa; have sind (3.1) til; være sindet (2) (at); have i sinde (6.2); ogs.: føle sig (stærkt) tilskyndet til; være tilbøjelig til. Mange i Israel styrkede sig og vare fast tilsinds, at de ikke vilde æde noget Ureent. 1Makk.1.65. da Jøderne havde et Anslag for imod ham . . blev han tilsinds, at vende tilbage igiennem Macedonien. ApG.20.3. *Jeg er ei tilsinds at stride | Mod nogen Helgen meer. Oehl.EA.(1820).24. *Der gaaer et Rygte, | At I er stærkt tilsinds at holde Bryllup. Hrz.Svh.20. Dagen efter gik han gjennem Gaden, halv tilsinds at stige ned til Skomagerens, men han gjorde det dog ikke. HCAnd.TB.III.68. man (var) endnu ikke til Sinds at skilles fra hverandre. Thom La.De lyseNætter.(1875).325. JPJac.II.241. Gravl.VF.131. OrdbS.(Fyn). jf. (sj.): *(i) Peterskirken . . | dér ligger Folk paa Maven | for Paven . . | Det har vi to nu ej til Sinds. LCNiels.Rejsen tilRom.(1904).31.

Sinds-, i ssgr. (jf. Sind-, Sinde-; om vekslen ml. Sinds- og Sind- se Sinds-lidelse; især foran s, se sinds-svag, -syg(dom), -syge; om vekslen ml. Sinds- og Sinde- se Sindssyge). især af II. Sind 1(-2); saaledes ogs. i talrige mere tilfældige (og let forstaaelige) ssgr. som Sinds-art, -befriende, -bekymring, -beroligelse, -beroligende, -blidhed, -forandring, -forfriskelse, -forfriskning, -formørkelse, -fornemmelse, -fornyelse, -forvandling, -frisk(hed), -klar(hed), -let(hed), -lyst, -løftelse, -munterhed, -ophidselse, -ophidsende, -opløftelse, -opløftende, -opmuntrende, -rystelse, -tilfredshed, -tryk, -veg ofl.   i mange tilfælde findes tilsvarende ssgr. m. Sjæle- og Sjæls- (som regel m. noget afvigende betydningsnuance og brugsomraade), se ndf. u. de enkelte artikler; som eks. paa mere tilfældige ssgr. m. Sinds-, hvor nu alm. foretrækkes Sjæle- ell. Sjæls-, kan anføres: Sindsadel (Leth.(1800)), -angst (Bagges.DV.X. 164), -fasthed (Gutfeld. Leiligheds - Taler. (1805).118), -fred (Rahb.ProsF.III.86. KMunk.EI.99), -fryd (Amberg.), -glæde (Eriksholm.S.60).