ønskelig, adj. [ˈønsgəli] (tidligere ogs. skrevet ynskelig. Moth.Y5. Holb.DH.III. 256. Gram.Breve.159). adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (Moth.Y5. Slange.ChrIV.61. Rasm Winth.S.136). (ænyd. d. s., glda. ønskælig (Brandt.RD.I.272), unskeligh, sv. önsk(e)- lig, no. ønskelig, oldn. œskiligr; jf. for-, uønskelig og ønskværdig; nu især  (jf. dog Feilb. LollO.)) 1) (med overgang til bet. 2) som kan ell. maa ønskes; ønsket (se II. ønske 1.5); nu især som præd.: det er ell. vilde være ønskeligt (at osv.) (Ønskeligt var det, vilde Rævenes Antal saaledes formindskes som Harenes, men desværre, dette er ikke Tilfældet. PNSkovgaard.B.54. Statstidende.⁹/₁₂ 1949.1.sp.2. EFrandsen.SC.II.45), (mere) end ønskeligt er (Nord.Tidsskr.f.Fiskeri. 1874.328), som obj.-præd. (jf. ønskeliggøre): gøre en forandring, en (vis) forholdsregel ønskelig, ell. attrib. i særlige (faste) udtryk som med al ønskelig klarhed ell. tydelighed (VerdenGD.IV,1.81; se ogs. u. Tydelighed) olgn. Kvinden saae, at Træet var . . et ønskeligt Træ til at faae Forstand af (1931: godt at faa Forstand af). 1Mos.3.6. (officeren) anstillede sig . . som denne Forretning (dvs.: et mord) var ham ønskelig og angenem. Holb.Herod.248. Regjeringen (tænkte) at det maaskee var en ønskelig Sag, om (udmarkerne) alle bleve udstykkede og bebyggede. Rawert&Garlieb. Bornholm.(1819).103. en Kakkelovn eller noget andet Varmt var en ønskelig Ting. Blich.(1920).XIX.53. mange Læsere kunne (disse bøger) ikke vente eller ønske: gid de da lykkeligen maatte finde de enkelte ønskelige. Kierk.VII.548. (det) Ønskelige i . . at knytte en Begavelse som hans til Universitetet. Brandes.L.III.35. Herr P. N. vil give Dem enhver ønskelig Oplysning. Ludv. jf. uønskelig: de gamle og mindre ønskelige Arbejdere. CHans.F.115. 2) (nu mindre br.) med kvalitativ bibet.: som er (i høj grad) værd at ønske sig; attraaværdig; god; heldig; gunstig; lykkelig; velsignet; især i forb. som (have, faa) en ønskelig vind (Holb.DH. III.256. Stub.41. Rich.HD.6), en ønskelig ell. den ønskeligste lejlighed (3.1) (Egede.GM.310. Oehl.XVI.22. Blich.(1920). X.61), et ønskeligt udfald (NKBred. Tron.23), (faa, naa) en ønskelig afslutning (D&H.) ell. ende (Holb.Usynl.III.3), (nyde) en ønskelig fred (3) (Stub.93. Suhm.II.185. Rahb.PoetF.I.112), (forløbe, gaa) paa ønskeligste maade ell. paa det ønskeligste (Skuesp.IX.364) ofl. de skulde røve dit gods . . og afbryde dine ønskelige (1871: lystelige) huse. Ez.26.12 (Chr.VI). Ach yndigste Leonora, nu er den ønskelige Tid kommen som vi har giort os saa megen U-mag for at opnaae. Holb.Jul. 13 sc. *Far vel, lev ønskelig, og kom glad hiem igien. KbhAftenp.1775.sp.204. *Jeg lover Dig den bedste, den ønskeligste Jagt. Oehl.Helge.(1814).105. Den ønskeligste Helbred. VSO.IV.O36. *alt godt og ønskeligt ønsker jeg | min elleveaars Veninde! Hostr. VV.136. saa vemodig og dog ønskelig, saa duftende, bly og dog lokkende laa Verden. Goldschm.Hjl.II.183. arkais.: “Gud i Vold . . og en ønskelig Godnat!” sagde Købmanden. JPJac.I.47.