øm-taalen (Falk Rønne. Omkring Gadekæret.(1921). 174) ell. øm-taalende, (part.) adj. (sj.) d. s. s. ømtaalig (1-2). DagNyh.⁸/₉1923.2.sp.2. jf. Ømtaalenhed. MCBruun.Forsvar f.Meningsfriheden.(1798).20.