Øjeblik, et. [ˈωiəˌbleg] (nu kun dial. Øjne-. Poul Ped.DP.(1937).44. jf. Esp.154. – dial. ell. jarg. (som en forstærket form, dannet efter adjektivernes superl.-former) i bet. 4-7: Øjeste-. [ˈωiəsdə-] FCLund.Thorseng.(1823).101. Jeg kommer i dette “Øjeste Blik” ude fra Byen. JPJac.(Brandes.Br. II.248). PDiderichsen.DG.108. Feilb. jf. u. I. samme beg. samt Øjestensblik. UfF.). flt. (i bet. 4-7) -ke (Job.7.18 (Chr.VI). Bagges. L.I.3 osv.) ell. (nu l. br., jf. D&H.) d. s. (Holb.Vgs.(1731).II.11. Ew.(1914).I.150. Oehl.VI.237. Hauch.MS.41. Cit.1857.(HC And.BCÆ.II.178). Pont.DD.27) ell. † -ker (Hersl.Præd.179. LTid.1742.666). (ænyd. (i bet. 1 og B) øye(n)-, øyne-, øge(n)-, øueblick, glda. (i bet. B) øgne-, øghen-, øge-, øwe(n)-blik (Kalk.IV.984. Suso.17. Mariagerleg.441. Sydrak.60.152. Bønneb.I.81), sv. ögonblick (fsv. öghna-, öghnoblik), no. øyeblikk, ty. augenblick (i bet. 2 og B), mnt. ogenblick (i bet. 2 og B), holl. oogenblik   i nordisk (snarest) laan fra vestgerm.   jf. øjeblikkelig, Øjebliks-) A. † i bet. sigtende til øjets (I.A-B) funktion. 1) (jf. II. Blik 1 og Øjeblink) blink(en), glippen med øjet; blink (5). Øie - blik . . Er et nik med øielogget nâr det lukkes op eller til. Moth.Ø10. Under ethvert Øjeblik (Momentum) trykkes begge Taarepuncterne mod hinanden. Skjelderup.Anthr. II.63. 2) (“er ikke dansk.” Levin.) øjekast; blik (II.3.2). *(hun) | Med yndig Øyne-Blik seer efter vores Fiæd. PoulPed.DP.(1937).44. *Lad (i spejlet) Øie-Blikket under Brynet | Imellem træffe dig, som Lynet. Bagges.Ep.36. 3) syn(s-oplevelse); skue. Der gives ingen beklageligere Øieblik (ty. orig.: keinen kläglichern Anblick), end det at see (patienten) som et Slagtoffer for slette Saarlæger. Metzger. Medicina ruralis.(overs.1794). Fort.2. B. (overf. anv. af bet. 1) om tidsafsnit. (m. h. t. særlig anv. hos S. Kierkegaard se Kierk.XV.769). 4) egl.: saa kort en tid, som medgaar til et (uvilkaarligt) blink med øjet; oftest (jf. Minut 2 beg., Sekund 2 beg., Stund 1) i vagere bet.: yderst, ganske kort ell. temmelig kort tidsrum; moment (5); hyppigt (se spec. bet. 6.3) m. forestilling om, hvilke hændelser, tilstande der præger tidsrummet.    4.1) i al alm. *Flux ud med dend forgyldte Karm, | Gudinden (dvs.: Venus) selv vil rejse. | Et Øjeblik at gjøre paa, | Mand begge hendes Svaner saae | For Vognen staa. LThura.Poet.71 (jf. bet. 4.4 og gøre 9.3 beg.). gid det vilde lykkes . . Hver Øyeblik vil imidlertid være een Ævighed for mig. Holb. Didr.11 sc. *Mig Timer synes Aar, og Øieblik som Dage, | Indtil jeg bliver din og du min Ægte-Mage. Wess.16. *Spildt er hvert Øieblik, | Som ei i Fryd hengik. Rahb.PoetF. I.140. Min Luise! O hvor længe har dette Øieblik (dvs.: da pigen tilstaar sin kærlighed) været mit Hjertes uafbrudte Ønske! Heib. Poet.V.238. Han nød Øjeblikkene efter Redaktionens Slutning. KnudAnd.HH.171. skænke (en) et øjeblik, se skænke 4 slutn. i ordspil paa bet. 1: *“Du kommer kun et Øjeblik (jf. ndf. sp. 1521¹⁴) for silde (dvs.: med din advarsel om truende død) . .” – | “Et Øjeblik! det lyder kun saa ringe; | Men det er jo kun og et Øjeblik, | Som lukker i for evig Kæmpens Øje.” Grundtv.PS.II.416.   i udtr. for, at tiden gaar hurtigt, spec.: for at livet er kort. det ringe, ja øyeblik (1871: den ringe og korte Tid), jeg haver at leve. 2Makk.6.25 (Chr.VI). *Mit (dvs.: sankthansormens) (liv) er hurtigt . . | Et Øieblik mellem Fødsel og Død! Oehl.I.62. *Aar og mange Dage som Øieblikke randt. Heib.Poet.II.67.   (især ) i forb. som der er ell. der gives øjeblik(ke) (da, hvor ell. som osv.). der ere tusinde Øieblikke, hvori vi ikke begribe os selv. Bagges.L.I.3. Der gives Øieblik . . da Livet virkelig er mig til Byrde. Molb.Breve. 35. Der er Øjeblikke, hvor denne Følelse gør mig ganske fortvivlet. Nans.HU.139. der er ell. (alm.) gives øjeblikke (her) i livet (da, hvor ell. som osv.), (efter Schiller (1800), se ndf.; højtid. ell. (nu ofte) spøg.) Der gives Øieblikke i Livet, som synes skabte til aldrig at glemmes. Engelst.Nat.207. *I Dødeliges Liv er Øieblik, | Da han er Verdensaanden nærmere. Rahb. Overs. af Schiller: Wallenstein. II.(1816).52. JPJac.(FrederikNielsen.JPJacobsen.(1953).356). *Der gives her i livet øjeblikke, | hvor man tænker “skal man” eller “skal man ikke”. Pol.¹¹/₇1953.Sønd.14.sp.1.   (jf. bet. 4.4) i forb. ikke ell. (i reglen som et mere emfatisk udtr.) aldrig et øjeblik (ogs. undertiden (jf. bet. 5.4) m. bet.: aldeles ikke, overhovedet ikke). Hvad pokker vil du her nu Dreng? man kand aldrig et Øyeblik have Roe. Holb.Hex.I.1. hans Øine kom ikke et Øieblik fra hende. HCAnd.(1919).I.205. Ikke et eneste Øjeblik bliver jeg her! Fr Skousbo.ES.154. vi har ell. her er ikke et øjeblik at spilde ┆   om tidspunkt, som er det rette, passende, belejlige til noget. (især i best. form). Her er ikke Øieblikket . . til at veie Ret og Uret paa en Naalespids. Hauch. VII.56. slip ikke Øieblikket af Hænderne. Brøchner.(Brandes.Br.I.125). ingen af dem syntes Øjeblikket var til en ganske dagligdags Bemærkning om Vejret. StDrewsen.K. 25. ofte i forb. som øjeblikket er der (Østrup. AH.228) ell. er inde (Soya.HF.16), ell. benytte (sig af) (se Haar sp. 639²), bruge (Nordlyset.XI.(1829).305. Kierk.XIV.115. Gyr Lemche.S.III.154), passe (se III. passe 4.2) øjeblikket (til at gøre noget).    4.2) (især ) i gen. (navnlig m. foransat ubest. art.), styrende et abstr. subst. *Hvor (fjendske anslag) kan undgaaes ved et Øiebliks | Velgiorte (nu: velgjort; jf. II. en C) Overlæg, der bør det skee. Oehl.I.176. tillad mig et Øiebliks Samtale med Dem. Bagger.I.96. *Øjebliks Synd kan sætte Frø, | saa hele Slægten lider. Rich.I.136. Forklaringer (som) ikke en Eneste . . skjænker et Øjebliks Tiltro. CMøll.M.I.167. i et Øjebliks Svaghed (havde han) foreslaaet Forlovelse. BMikkels. TF.8. ofte i forb. som (efter, uden) et øjebliks betænkning (Hostr.ÆS.I.1. AaHermann. PH.125), nølen, tøven; (ikke unde sig) et øjebliks hvil(e), pause (Bagger.I.255), ro (se I. Ro 3.1), stilhed (Der var nogle Øjeblikkes Stilhed. CLundgaard.BaghusetsRoman.(1903). 116); med (et) øjebliks varsel (se Varsel 1.4); spec. i udtr. som det er (kun) et øjebliks affære (Blich.(1920).IV.207ff.), forretning (Oehl.I.280) ell. (nu) værk (se II. Værk 1.3) ell. (især; sml. Sag 3.2 og Øjeblikssag) sag: Mange ansee et Digt til en Fødselsdag . . for et Øjebliks Sag. Blich.(1920). XVI.5. Kierk.I.88 (se u. Haandevending 2 slutn.). da Damperen kom ned til os, var det et Øiebliks Sag at blive underrettet om dens Ærinde. VKorfitsen.TO.II.63. D&H.II. 197.    4.3) (især ) styret af abstr. subst. i (best. f.) gen.; nu foretrækkes ofte ssg., fx. i gerningsøjeblikket ((morderen) var klar over, at han i gerningsøjeblikket gjorde noget forkert. Pol.²⁵/₆1953.1.sp.2) i st. f. i gerningens øjeblik (Kriminalf.407); jf. ogs. ssgr. som Fødsels-, Observations-, Solnedgangs-, Tændingsøjeblik samt Afskedsøjeblikket nærmed sig. EBrand.UB.75. det Personale, der har været tjenstgørende i Ulykkesøjeblikket. JernbaneT.¹⁵/₁₁1935.4.sp.3. (ofte styret af i, jf. bet. 7.3). *Den hellige Skiønhed . . vi ane, | Henrykt i Salighedens Øieblikke. Oehl.XXIII.53. jeg kjender slige Tvivlens og Modløshedens Øieblik. Hauch.I.236. Idag er det Skiftedag! . . endelig kommer . . Afskedens Øieblik. Hr.Sørensen.¹/₅1862.sp.7. i Andagtens og Bønnens Øjeblikke. Pont.LP. VII.84. jf. Dødsøjeblik: *Brat nærmed sig Dødens Øieblik. Oehl.XXIV.256.   uegl. For godt til Sorg er Livets Øieblik. Haste.Samlede Digte.(1835).187.    4.4) (jf. ovf. sp. 1520^5ff.) som adverbiel tidsbestemmelse uden præp. (jf. bet. 7). Veed du (at) den Vanhelliges Glæde kun varer et Øieblik (1931: er . . stakket)? Job.20.5. Jeg skulde bede Bormesterinden komme ind et Øyeblick til Bormesteren. Holb.Kandst.IV.5. *Hvis Svimmel dig et Øieblik betager | . . styrter du i Dybet. PalM.(1909).I.128. Luk Lemmen et Øjeblik! ErlKrist.DH.188. i flt. (nu kun i forb. m. bestemmelsesord: nogle (se bet. 5.5), et par øjeblikke): *Død for sig selv, han begjærer at leve for fattige Venner | Øieblikke endnu. FGuldb.S.153. vent endnu et Par Øieblik. Hauch.IV.30. Øieblikke var jeg lyksalig ved denne Følelse. HCAnd.SS.II.121.   (jf. u. bet. 6.1) i forb. øjeblikket efter ell. (i rigsspr. nu kun) et øjeblik efter ell. senere. Øjeblikket efter (lød) et Knald. Cit.1864.(KLars.UK.240). Et Øjeblik efter var (1871: det skete i en Haandevending, da blev) Himmelen sort af Stormskyer. 1Kg.18.45(1931). han fik skubbet vognen bort fra sporet; et øjeblik senere bruste toget forbi ┆   (jf. bet. 6.2; talespr.) i forb. som det ene øjeblik . . det andet (ell. det næste), til angivelse af hastig (ofte: lunefuld, uberegnelig) omskiften. Fruentimmerne har det jo ikke anderledes: et Øieblik ere de syge, et andet raske. Hrz.V.34. det ene Øjeblik foer Fru M. ud i Kjøkkenet . . og det næste Øjeblik forsvandt den ene . . af de unge Piger. CMøll.M.I.257. det ene Øjeblik var han rasende over den unge Mands Hovenhed, det næste maatte han le ad hans Dumhed. Lauesen.RV.131.   (talespr.) forkortet: et øjeblik! (ell. et lille øjeblik! (jf. bet. 6.1), lige et øjeblik!) som (høflig) opfordring til at vente en kort stund. Ej Her Bormester! et Øyeblick? lad os nu høre hvad Hugo Grotius siger. Holb.Kandst. V.2. *Et Øieblik, min gode Mand! Jeg følger, | Saasnart jeg først har lukket i min Hytte. Oehl.I.342. Et Øieblik, Hr. Andersen! Kierk.EP.I.267 (jf.: Kierkegaard skrev som svar en polemisk artikel med den stærkt københavnske overskrift: Et øjeblik, hr. Andersen! FBrandt.SK.150). et øjeblik! hvor skal De hen med min kuffert? ┆ “et øjeblik, tjener! vi skal have to middag her!” – “javel, hr., et lille øjeblik!” ┆ (jarg.) i forkortet form, uden et: “Øjeblik. Øjeblik.” L. røg op og fo'r ind og hentede S. Lindskov Hans. G.111. Socialdem.²⁰/₉1953.9.sp.1. 5) bet. 4 i særlige forb. m. pron. (pronominale ord), i udtr. m. adverbiel bet.; især i flg. anv.:    5.1) alle øjeblikke, (nu kun dial., jf. FDyrlund.Uds.67 (Kbh., Ærø). UfF.) gang paa gang; idelig; uophørlig; hvert øjeblik. denne Pige knurrer alle Øyeblik. Nu siger hun, jeg er for stolt; nu igien alt for høflig. Holb.Vgs.(1731).II.11. Ez.32.10 (se u. bet. 5.3). se ogs. al sp. 407⁵⁹.   ogs. (jf. bet. 5.3 slutn.): meget snart; umiddelbart. (jeg) agter alle Øjeblikke at tiltræde Rejsen. Rask.Br.I.171. Charles . . der alle Øieblikke er ivente. Kierk.I.238.    5.2) hvad øjeblik, hvornaar (især i udtr. for, at noget er umiddelbart forestaaende). Mandskabet laae nu paa Raaen, hvor det splittede Seil pidskede over deres Hoveder, at man ikke vidste hvad Øjeblik man skulde see det halve Mandskab nedstyrtede. Agerbeck.B.I.39. man ved ikke, hvad øjeblik man skal dø ┆ hvad øjeblik det skal være, se hvad sp. 798⁴⁷.    5.3) hvert (nu ikke i skriftspr. hver) øjeblik, (jf. bet. 5.1) idelig; uafladelig; uophørlig; gang paa gang. (folkeslagene) skal beve hvert øyeblik (1871: alle Øieblikke; 1931: uafbrudt). Ez.32.10 (Chr.VI). hver Dag, ja næsten hver Time, og hvert Øieblik, krævedes (jeg) for Løfter, jeg . . skal have giort. Rahb.Tilsk.1798.650. I min Barndom blev Lægen ikke hentet hvert Øjeblik. UDahlerup.GT.76. (talespr.) m. sa. bet.: Naar man hugger saa nær Bunden, saa kan jo Seysen (dvs.: mejejærnet) snart blive . . fordervet hvert andet Øyeblik. JPPrahl.AC.58. Han tømte hvert andet Øjeblik de Glas Rum, som Tjenerne ombare. Hjort.B.I.91. MKlitgaard.GM.165.   ogs. (jf. bet. 5.1 slutn.): meget snart; umiddelbart. Hrz. V.178. Skynd Dig nu at klæde Dig paa. Han kan være her hvert Øjeblik. LeckFischer.KM. 176.    5.4) (jf. u. bet. 5.5; især ) intet øjeblik, ikke selv den korteste stund; ogs. (jf. u. bet. 4.1): aldeles ikke. Bagges.L.I.166. Pladse og Gader (i Venedig) ere intet Øieblik tomme for Folk. Molb.LB.256. Sveden skjoldede hans Søndagsjakke, som han intet Øjeblik havde tænkt at lægge. MartinAHans.JR.77.    5.5) i forb. m. nogen; dels (nu mindre br.) i forb. aldrig ell. ikke noget øjeblik, d. s. s. bet. 5.4. de indsnegne falske (brødre), hvilke vi ikke noget Øieblik (Chr.VI: ikke end en time; 1907: end ikke et Øjeblik) vege med Underdanighed. Gal.2.5. han (tvivler) aldrig noget Øieblik om, at Feilen . . ligger i hans egen Uvidenhed. Eschricht. Det menneskelige Øie.(1843).5.   dels i forb. nogle øjeblikke, en (kortere) stund. Raphael tier igien nogle Øyeblik. Ew.(1914).I.150. Hun syntes at betænke sig nogle Øieblik. Ing.EM. III.160. FrSkousbo.ES.124.    5.6) (jf. I. samme 2 beg.) samme øjeblik; dels: i samme nu, øjeblik (se bet. 7.3): hand (sprang) ud af Vognen, som samme øyeblick væltede med mig. JacBircherod.R.46. han naaede stationen samme øjeblik som toget kørte ┆   dels †: nu i dette øjeblik, straks. Jeg vil derhen samme Øyeblick, og læse Texten for dem. Holb.Kandst.I.6. 6) bet. 4 i (mer og mindre) faste forb. m. adj. (ofte, jf. bet. 7, styret af præp., spec. i).    6.1) i forb. m. adj., der angiver tidsrummets varighed; især i udtr. som et kort (CLundgaard.Ismael.(1899).137), lidet (Es.54.7. Esr. 9.8(1931: en føje Stund)), lille (Tode.IX.66. S&B. jf. u. bet. 4.4) øjeblik.   (jf. u. bet. 4.4) m. flg. efter. De maa . . ikke skrække mig med den rædsomme Tanke paa Skilsmisse faa Øieblik efter at mit Livs gode Engel lod mig finde Dem. Molb.Breve.46. Faa Øieblik efter befandt jeg mig ved Louises Side. Gylb.IV.77.    6.2) i forb. m. adj., der angiver rækkefølge, placering; i udtr. som første, næste, sidste, yderste (se yderst 2.1 slutn.) øjeblik. en Døendes sidste Øjeblikke. S&B. i morgen er det sidste øjeblik med tilmeldelse til udflugten ┆   navnlig i forb. som fra, i, til (det) første, sidste osv. øjeblik, se bet. 7.2, 3 og 6.    6.3) i forb. m. (oftest attrib.) adj., der angiver stundens indhold, karakter, art. Eensomme Øieblikke. FGuldb. S.189. Tiden . . kan De jo selv bestemme, et ledigt øjeblik, en regnvejrsstund. Blomster. 1953.151. et ell. det afgørende (S&B. Pol.³/₃ 1953.11.sp.1), kritisk(e) (CLundgaard. Baghusets Roman.(1903).60. Hjemmeværnet.1950. Nr.8.12.sp.3) øjeblik. et skønt øjeblik, se II. skøn 5. et ubevogtet øjeblik, se ubevogtet 2.2.   om en ophøjet, gunstig, behagelig osv. stund. et Liv, i hvilket jeg har havt mange glade Øieblik. JSneed.II.396. de lyksalige Øjeblikke, Din Ven i denne Tid haver oplevet. Rist.P.131. Jeg vilde ikke faa et roligt Øjeblik (hvis jeg forlod børnene). Wied.Da. 149. lyse øjeblikke, se II. lys 5.4. et historisk, højtideligt, stort (se stor 4.7) øjeblik: VSO. IV.O22. Det er et høitideligt Øieblik, inden Teppet ruller op (i teatret). Heib.(Fædrel. 1840.sp.2183). iron.: alle tre glæder sig som Børn til det historiske Øjeblik (dvs.: da den store digter skal komme paa besøg). Soya.HF. 17. i udtr. som dyrebare (Lodde.NT.126), kostbare (Jacobi.(Skuesp.IV.239)) øjeblikke ell. hvert øjeblik er dyrt (Wess.38) ell. kostbart (se kostbar 2.3). et gunstigt (JBaden.DaL. [VSecher.] “Hørups Valgkreds” 1902. (1892).88), lykkeligt øjeblik; det psykologiske (s. d.), rette øjeblik: JBaden.DaL. Schand. O.I.31 (se ret sp.867⁴⁹). S&B. iron.: Har du nu igen gi'et Penge ud til Bøger! Det er ogsaa lige det rette Øjeblik! Soya.AV.14.   om en ubehagelig, ugunstig, urolig osv. stund. jeg kunde flakke den hele Jord omkring, uden at savne Hiem . . Dog dette er vel . . “sværmende Tale”, der kan falde mig ind i et af mine urolige, vandresyge Øieblik. Molb. Dagb.4. et sørgeligt, tungt (VilhMøll.(Bagger.II.LV)), ulykkeligt (Abrah.Omarbejdelse afNBLange: Dän. Sprachlehre für Deutsche.2. Aufl.(1801).48), vemodigt øjeblik. et svagt øjeblik, se svag 3. 7) bet. 4 styret af præp., i adverbielle tidsbestemmelser; især i flg. forb.:    7.1) styret af for; jf. siden 2.3: *de Vers jeg skrev for nogle Øjeblikke, | for ti Minutter siden. HakHolm.FT.94.   i forb. for øjeblikket, for nærværende (tid); i øjeblikket (se bet. 7.3); nu (da); p. t. jeg (mindes) ikke for Øieblikket, hvorfra jeg har denne Oplysning. Heib.Pros.V.88. Landkadetakademiet (for øjeblikket rigsdagshus). HVClaus.H.205. (han) var ugift for øjeblikket. AHenningsen.JL. 61.   i forb. for (nogle) øjeblikke ell. (uden for højtid., poet. spr. nu alm.) for et øjeblik, for en (forholdsvis) kort stund; et øjeblik ell. nogle øjeblikke (se bet. 4.4 og 5.5). nu er for et lidet øyeblik (1871: nu er et lidet Øieblik; 1931: nu er der en føje Stund) skeet os naade af Herren. Esr.9.8 (Chr.VI). *Tvilraadigt vaklede mit Sind, | men kun for Øieblikke. FGuldb.I.130. Confirmationen maatte afbrydes for nogle Øieblik. CBernh. NF.III.189. for et Øjeblik var (bekymringerne) slettet ud. TDitlevsen.BF.11.    7.2) styret af fra; i forb. som fra det øjeblik (af) (at ell. da osv.) ell. fra dette øjeblik (af): Bagger.I.13. Tæppet gik ned; og fra det Øjeblik var . . Orden og Ro vendt tilbage på Parterret. Hjort.Krit Lit.II.XLVIII. Fra det Øjeblik, en Folkevise er skabt, indtil den . . staar skriftfæstnet, er den stadig udsat for (paavirkninger). OFriis.Litt.86. *Jeg elsker dig | Fra første Øieblik, jeg saae dig. Oehl.I.165. OFriis.Litt.188.    7.3) styret af i.   svarende til bet. 5, i forb. som i hvad (Høysg. S.320), hvert (Grundtv.(LEft.1810.185)), et saadant ell. i et alvorligt, (u)belejligt øjeblik osv.; spec. kan nævnes: i det øjeblik. Høysg.S.241. (oftest) døer Selvmorderen i det Øieblik, han synder groveligst. NordBrun. (Theol.Maanedsskr.1804.I.700). Europas aandelige Fysiognomi i det Øjeblik, Goethe startede. Brandes.Goe.II.232. jf. †: nu i det Øjeblik (dvs.: for lidt siden) forloed min Fetter . . mig. Holb.11J.V.11. ogs. (talespr.) m. overgang til brug som betingelses-konj.: saafremt, hvis. i det Øjeblik, da dette Flertalsforslag kommer til at staa som Udtryk for Folketingets Mening . . i denne Sag, i det Øjeblik har man . . sikkert naaet (osv.). Rigsdagst. F.1894/95.sp.1551. ring til direktørens kontor; i det øjeblik han ikke er til stede ring saa hjem til ham privat! ┆ i dette øjeblik olgn., lige nu; ogs. (nu næppe br.): for ganske kort tid siden, ell.: om ganske kort tid. Ret i dette Øyeblick stood en Ugle paa min Skorsteen. Holb.UHH.III.9. hendes Papa er kommen her til Byen, og vi har ham maaskee i dette Øieblik. KbhAftenp.1778.sp. 464. I disse Øieblikke kunne vi ikke udføre dette (problem) videre. Mynst.Afsk.11. I dette Øjeblik lød tunge, faste Skridt. CLundgaard. BaghusetsRoman.(1903).90. i samme øjeblik, samtidig med noget andet; i samme nu. Alle onde Følger af en lang Fordervelse ophøre ikke i det samme Øieblik, som man tager Aarsagen bort. JSneed.V.93. en hvid Figur viste sig og forsvandt næsten i samme Øjeblik. Blich.(1920).X.87. S&B. – i flt.: beed (til gud) i saadanne Øieblik. Bagges. (ABagges.JB.I.145). *i alle Øjeblikke | Ordet hans til Hjærte gaar. Grundtv.SS.III.414. Tit er en Ulykkelig nedfalden (i en kløft), og de Ovenstaaende har i nogle Øyeblik hørt hans ynkelige Jammerskrig. JJLund. Hans Egedes Levnet.(1778).17. Pont.DD.27.   (jf. bet. 6.2) i udtr. angivende trinfølge af en række korte tidsafsnit: i første øjeblik, lige til at begynde med; i begyndelsen. *Den skiønne Farveglands | Henrev i første Øieblik . . | Min Siæl. Oehl.I.158. i første Øjeblik bliver (de) ulykkelige over det. BechNygaard. GØ.204. i flt.: jeg husker ikke, hvad jeg i de første Øieblikke har sagt til Dem. HCAnd. SS.V.223. i næste øjeblik: S&B. han sank i knæ . . men i næste øjeblik (dvs.: straks derefter) var han på fode igen. AOlr.DH.II.71. i sidste (nu l. br. det sidste. Borchsen.HI. 83) øjeblik, “i den ellevte time”; ogs.: i dødsstunden (i flt.: LTid.1742.666. i sine sidste Øieblik havde (oldingen) udraabt Davids . . Forjættelser om Messias. Ing.EF.II. 213. S&B.). Vi skulde i Teatret . . og det var i sidste Øjeblik. Buchh.UH.62. tre mand undgik i sidste øjeblik at blive set af en fjendtlig patrulje. Hjemmeværnet.1951.Nr.3. 19.sp.1. i yderste øjeblik, se yderst 2.1 slutn.   svarende til bet. 6.3. Alt, hvad der i mine bedste Øieblikke . . havde lyst for mine Tanker. Gylb.KV.51. det Billede, som Du henkastede i et ledigt Øieblik paa et Stykke Papir. Davids.F.257. Gid Satan annamme mig i dette forbandede Øjeblik. Erl Krist.DH.119. i dette hellige øjeblik, se II. hellig 5.2.   i forb. i øjeblikket (ell. i (et) øjeblik, se ndf.). 1. (lige) for tiden; nu (ell. da); for øjeblikket (se bet. 7.1). Hermed sender jeg dine tyve Rigsdaler tilbage; jeg har ikke Brug for dem i Øieblikket. Bagger.I.249. lige i Øjeblikket er (det) mig umuligt. CMøll.Turistkompagniet.(1889).51. Min Mand er ikke hjemme i Øjeblikket. Pont.DR.II.70. 2. (i forb. i øjeblikket ell. i et øjeblik, † i øjeblik (Holb.Paars.56); nu l. br.) i løbet af ganske kort tid; paa et øjeblik (se bet. 7.5); ogs.: om ganske kort tid; kort tid efter. vi skulle alle forvandles, i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun. 1Cor.15.52. visse Folck, der kand herske over Vind og Veyr . . reyse i et Øyeblick tusinde Miile. Holb.Ul.IV.9. (han) raabde: at Hukkerten var fyldt med Krud, og at den i Øieblikket vilde springe. Mall.SgH.234. naar C. kommer herop, saa er Alting bragt i Rigtighed i et Øjeblik. Hrz. III.82. jf.: I en utrolig Hastighed, ia næsten i to Øyeblikke komme (heksene) til Bloksbierg. Efterretning om Hexernes Reise, til Bloksbierg.[1772].6. 3. (i forb. i øjeblikket, ogs. i et øjeblik (Agerbeck.B.II.16), † i øjeblik (Holb. Paars.240. Schousbølle.Saxo.56); nu sj.) øjeblikkelig (3.2); straks; “paa timen”. *Hun lod i Øjeblik strax efter Vognen sende (dvs.: sende bud). Holb.Paars.240. når sådant treffes, meldes det i øieblikket for byefogden. Cit. 1791.(Vider.II.490). (oldenborren) fik hende at see og i Øieblikket slog den sin Klo om hendes smækkre Liv. HCAnd.(1919).I.59. (ansigtets) Udtryk af Skalkagtighed, der dog næsten i Øieblikket veg for dyb Alvor. Kofoed-Hansen.L.41. 4. (i forb. i et øjeblik; nu næppe br.) for en kort stund; kortvarigt; (rent) midlertidigt. Undertiden lagde Stormen sig i et Øyeblik. Schousbølle.Saxo.265.   (nu sj.) i flt., uden bestemmelsesord: for en kort tid; en kort stund; ogs.: momentvis. i Øieblikke glemme vi vor Smerte. HCAnd. SS.VIII.6. hendes Moderømhed gjorde hende i Øjeblikke smuk. FrSkousbo.Stormen.[1908]. 216.    7.4) styret af om, i udtr. som om et øjeblik ell. om faa øjeblikke, efter en ganske kort stunds forløb; om (ganske) lidt. *kanst du see, | Hvad om et Øieblik skal skee. Ew.(1914).III.225. om faa Øjeblikke maatte de skilles. FrSkousbo.Stormen.[1908].253. jeg kommer igen om et øjeblik ┆    7.5) styret af paa. 1. i forb. paa øjeblikket, om ganske kort tid; om lidt. Holb.Jul.2 sc. Hun kommer her paa Øieblikket; jeg saae hun kom op fra Haven. Olufs.GD.76. Doktoren er ikke færdig endnu paa Biblioteket; han maa vist være her paa Øjeblikket. KLars.Ci.114. 2. i forb. paa øjeblikket, straks; øjeblikkelig (3.2); “paa timen”; ogs. (nu næppe br.): for ganske kort tid siden (*jeg har sendt min Svend paa Øieblikket, | At eftersøge salig Kongens Liig. Oehl.VII.292). han kiendte mig paa Øieblikket igien. Biehl.(Skuesp.IV.392). *Sværg, eller dø paa Øieblikket! Oehl.I.256. Udlever mig paa Øjeblikket min Fange! SMich.Gio.27. ogs. i udvidede former som lige ell. (nu sjældnere) straks paa øjeblikket: (haandværkerkonen til tjenestepigen:) vil du strax paa Øjeblikket tage Karrekluden! Hostr.G.93. han er præcisionen selv; han møder altid lige paa øjeblikket (dvs.: præcis til det fastsatte tidspunkt) ┆ 3. i forb. som paa et øjeblik, paa faa øjeblikke, i løbet af ganske kort tid; i en haandevending. Det er ikke mueligt at faae to Klædninger ændret paa saadant et Øieblik. PAHeib.Sk.II.252. “paa Døren med jer.” Paa et Øjeblik var Entreen tom for Mennesker. JakKnu.F.206. paa faa øjeblikke anrettede orkanen skader for et millionbeløb ┆ 4. i forb. paa øjeblikke, (nu næppe br.) ganske kort tid; kortvarigt. A. besøgte hendes Sygekammer flere Gange daglig, men kun paa Øieblikke. Gylb.VI.177.    7.6) styret af til (ell. indtil). Menneskeslægten bestaar til ethvert givet Øjeblik (dvs.: paa . . tidspunkt) af tre Lag. FrLa.S.107.   især i forb. som (ind)til dette øjeblik (Ludv.), til nu, ell. (lige) til det sidste øjeblik: det trofaste Hjerte, som slog til det sidste Øieblik allene for ham! Ægtestandsspeilet. (overs.1826).71. JVJens.C.122. 8) (jf. Dag 2.4, Moment 5 slutn.; især ) m. spec. bet., om nuet, den nærværende tid, det nærværende betragtet i henseende til dets karakter, indhold, væsen. (navnlig i best. f. øjeblikket; ofte (noget nedsæt.) m. tanke paa dets flygtighed ell. betydningsløshed i forhold til (de varige værdier i) historien, evigheden).    8.1) (jf. Tidsøjeblik) i al alm. *Hold paa dit Nu, min Siæl! | Forsøg at smage | Det Øjeblik, som er! Ew.(1914).II. 197. I min Arbeiden er jeg nu rykket Samtiden, Øieblikket saa nær, at jeg ikke kan undvære et Organ, ved Hjælp af hvilket jeg øieblikkeligt kan henvende mig til Samtiden: og har jeg kaldet dette: Øieblikket. Kierk. XIV.115. Du tror, at Du har virket udover Øieblikket. Drachm.(Brandes.Br.III.6). Barnet . . lever i Øjeblikket. VilhRasm.BU. 66.    8.2) i gen., knyttet til et subst. (især: m. abstr. bet.). *slige lette Øieblikkets Indtryk, | Udsletter atter Øieblikket let. Oehl.XV.157. ogsaa vi Drenge følte Øjeblikkets Alvor (ved meddelelsen om Dannevirkes rømning). AGrandjean. Spredte Minder.(1919).46. øjeblikkets behov (se I. Behov 1), krav, tarv (se Tarv 1), jf.: Øieblikkets Fordringer. Et Par Ord om hvad Skandinavismen er og hvad den burde være. bogtitel.1867.   i betegnelser for personer, der (kun) virker for, spiller en rolle i ell. (især) lever i nuet. øjeblikkets søn (dvs.: om digteren), se I. Søn 2.3. jf. forb. som dagens helt, mand u. Dag sp. 414^11ff.: Øieblikket er, naar Manden er der, den rette Mand, Øieblikkets Mand. Kierk. XIV.349. Hjemmet.1913.466.sp.2. navnlig (jf. Barn 1.4) i udtr. øjeblikkets barn (børn): *ogsaa jeg (dvs.: Erik Glipping) er Øieblikkets Barn; | Med evig Vexel fængsler det min Hu. Hauch.MS.91. Næsten alle Forbrydere ere Øieblikkets Børn. Cit.1892.(Kriminalf.33). ThøgLars.DF.56. overf., om (aands)produkter af tiden, nuet: Baggesen var egenlig en Improvisator; alting hos ham var Øieblikkets Foster, og beregnet paa at giøre Virkning i Øieblikket. Oehl.Er.II.149. Øieblikkets Børn, Prosa og Poesie. [Bagger].(bogtitel.1845). (de politiske digte) vare alle Øieblikkets Børn. Hauch.A.II.12. Breve er Øjeblikkets Børn. Schyberg.(Pol.²⁵/₁₀1939.11.sp.4).

Øjeblik-, i ssgr. se Øjebliks-.

Øjebliks-, i ssgr. (sj. Øjeblik-, se u. -lukker; foran s: Øjeblik-Svar i telegrafiske Offerter. Sal.²XXV.807). (især  ell. fagl.) til Øjeblik B; foruden de ndf. behandlede kan bl. a. nævnes (jf. ofte tilsvarende ssgr. m. Døgn-): Øjebliks-avis, -barn (jf. u. Øjeblik 8.2), -bestemt, -dannelse (om sprogform: Bom.S.II.164), -forbrydelse, -født (tanke, indfald), -indtryk, -liv, -menneske, -præg, -stemning, -værd(i)   spec. (jf. -billede; især fot.): Øjebliks-apparat, -optagelse, -plade.