TrentTrent, no. (it Trento) Trient; - PlSk o 6v (ovf. III. 681 b11); det kirckemode til Trent. Cold gggg 4; rrr 1.Trientesk, to. trientinsk; - det hellige trienteske concilium. Hasenmüller c 6; vdi det trienteske synodo. sst. d 2. Vis mere +
TrentTrent, no. (mnt trent) kreds, område, tidsrum; om disse trent skede vdi Suerige, at k. Knud slog kong Karl ihiel. Hvf II. 45; paa samme tid oc trendt, som de Lacedemonier begyndte at stiffte deris kongeriger. Lysch 38. – på det t. som ɔ: ligesom; sin ord hun legger paa det trent, som it velstemmet instrument. Stege, Cleopatra A. 1, S. 3. – om en t. (mnt umme (den) trent; svd um en tränt, n um ein trint) ɔ: omtrent; circiter, om en trent. Etym 221 (NL 151: omtrent); det er om en trendt siuff eller otte dage siden. Urfé I. 26. – ved t. = om en trent; den gloende Mars stiern igiennem løber sin omgang noget nær i to aar, den kaalde Saturnus ved trent (pass) udi treduve. ComD § 41. Vis mere +
TrentTrent, no.; – et tusind og ved den trendt (Helvad). PAtl III. 531. – omtrent, bio. i nuv. bet.; (1625). DSt 1906 60 (ovf. V. 102 b12); se ovf. IV. 441 b50. Jf dero. – trent, bio. = frgd. o.; en kircke, som trent kand ligge mit vdi herridet. Fdg 1/5 1618 (om provstemoder). Vis mere +
TrentTrent, to. smagløs, flov; - insipidus, vden smag eller ilde smagende, trendt. Etym 1105 (jf errata). Vis mere +