SkinnjeSkinn(j)e (sken(n)e), go. (isl skína) 1) skinne; iomffru Maria, then skenendis lylyæ. Psd I. xx; som icke ere werdige, at sool scall skene paa thenom. PE 262; – corusco, skenner. TV 202; tha skulle the retferdige skinne som suolen. Matt 1343 (1524. og flgd. overs.); – ee soffwer herre, tijl sooll skijn syndhen indh. PL** I. nr. 196; mico, skinner. TV 228; Etym 491 (u. fulgeo); Steph II. 636. – the kloster the skinnie baade huide oc røde. BruunV 41; at din ære maa oplyssne oc skinie klar. TP h 4. – dat. (isl skein); RD III. 5517 (ovf. u. bjærg); war han (ɔ: en guld- ørn) so klar, ath han skeen 20 mylæ pa hwer syde. RD III. 12525; – CP V. 3816; solen skinde paa de gyldene skiolde, da skinde det gantske bierg. 1 Makk 639; – guldskuo vnder hans ganger skieendde. DgF IV. 172 a. 2) tilstråle, sende; om ey solen daglig vil mig ald lykke skinne til. KS 171. 3) tilbagevirk. komme til syne; haver de Svenske ladet dennem skinne om natten for byen (1659). Museum. 1896 I. 47. Jf fram-, gennem-, op-, over-, uds.; igennem-, vederskinnende.Skinne, se sken(n)e.Skinn(j)e, go. 1) – dat.; Jes Sir 506 (ovf. III. 129 b31); HøjsgG 94: skinte, skinnede. – lader eder her skienne til dag oc tid. LyschC a 31. Jf er-, ind-, oms., klar-, natskinnende. se i sammenhæng Vis mere +