NålNål, no. i nuv. bet.; acus, naael. Colding, Etymol. 7; Steph., Nomencl. I. 216 a; Nucl. latinit. 5. – nodel. Luk. 18.25 (1524, se ovf. u. kabbeltov) er en t. form, jvfr. Grimm, Wb.: nadel. Matth. 19.24 (sst.): naal øffue (se d. o.). – have n. i ast ɔ: have hastværk; P. Syv. I. 440 (se ovf. u. ast). Hos Moth: h. n. i røv. – næppe (ikke) beholde (have) n. i væg ɔ: være i den yderste fattigdom; de fattige vndersotte beholde neppelige naal i vegge igen. Chr. Pedersen. I. 28; sselluff hagde hun icke naall y weg. Kortvending. v. 1271; ieg haffuer icke naall wdj weg, icke heller ssalltt noch tiill itt egh. sst. v. 2593-94; har ej naal i vegge, ej salt til et egg. P. Syv. II. 74. – gå på n ɔ: være urolig, ængstelig; som hand gik paa naale. P. Syv. II. 73. Endnu høres sidde paa n., jvfr. Molb. Ordspr. 337; t. auf nadeln gehen (sitzen). Smlgn. isl. nál samt neste-, netnål ovf. og skrifttavlenål ndf.Nål, no. – afbide n. ɔ: have vanskelighed? ieg fryctet, ieg skulde naalen affbide. Jac 260. Jf binde-, drotning-, dræbe- (V. 180 b25), klo(ve)- (II. 539 a31), knappe-, kruse-, skille-, skjorte-, skriver-, spæk-, steg-, stikke-, stæmme-, syn.Nålebog, no. i nuv. bet. Moth. Sst. omtales en leg: med en nål at træffe de sider i en nålebog af papir, på hvilke nåleøjet sidder. Nåleod, no. nålespids; Hexaem. 91 (se ovf. u. bjærgereve); acies, naall aad. Colding, Etymol. 7. – gå på n. ɔ: gå (være) under lidelse; denne røst skulde mand, om det vaare muligt, gaa effter paa naaleaadde. Tidemand, Post. I. 55 (= t. auf nadelspitzen nachgehen); det er som paa en naale-odd. P. Syv. II. 73 (overskr.: fare). Smlgn. isl. nàlaroddr.Nålrem, no. snørerem; ligula, naalrem. H. Smith, Lib. voc. lat. 94. Smlgn. sv. nålrem.Nåletarm, en tarm til at gemme nåle i. Moth.Nålstråd, no. sytraad; acia, naaelstraad. Colding, Etymol. 7; Steph., Nomencl. I. 183 b; Nucl. latinit. 5. Efter Moth: så megen tråd, som på en gang tages i nålen. Smlgn. sv. nålstråd.Nåløve, no. nåleøje; thet er letter en kabeltuoff at gaa egommen it naaløffue. Matth. 19.24 (1524; Chr. Pedersen: naaløye; 1550: naale øye). Smlgn. isl. nálarauga samt øge ndf.Nåløve, no.; – lige som det groffue cameel skulde igiennem et nolsøye. RsH d 3-3v. Nåler, no. nålemager. Moth. Smlgn. t. nadler samt not(te)ler ovf.Nålepude, no. i nuv. bet.; ingen maa thage knappe naalle aff naalle puder. DS III. 224; Steph I. 183 b (u. aciarium).