MedlidenMedliden, to. medlidende, overbærende; indulgens, medliden. Colding, Etymol. 1478; Nucl. latinit. 645; B. Tott. III. 134; de vil icke, de maa tage almisse aff noget medlidet menniske. P. Resen. 433; den medlidenste frelsere for allis skyld. Gerner, Hell. Dage. I. 265, 64; II. 520; som er offver sin offvervundne fiende medliden. sammes Ilias. 4; du burde med mig udi min slette stand medlident hierte bære. T. Reenberg, Skr. II. 289; I. 64, 344; hvad om monarken var ej saa medliden mod betrængte. Falster, Satirer. 85; saa høyt medliden var vor matrone. Holb. Ped. Pårs. B. 1, S. 5.se i sammenhæng Vis mere +