LegelLegel, no. flaske (især af træ); malæ mæth stærk ædyckæ oc latæ i en læghæl. Henr. Harpestr. 155; Hist. Tdskr. V. 541 (se ndf. u. salse); lagena, tynne eller legell. Vocab. 1514; Turson. 74; Colding, Etymol. 621; hand (ɔ: en bødker) schal gøre en goid mestergerning, ssom schal være tre gode miød tnner och en legil att wære lugit (1551). Fynske Aktstk. I. 56; en leyel vin. 2. Sam. 16.1; Jer. 13.12; Pallad., Visitatsb. 86.27; drucke aff Niels Jacobssøns legle. Hvitf. III. 107; 8 legeler vjn. H. H. Skonning, Hed. Philos. 418; en nadver tynd ieg veed, hand faar, dertil en leddig leyel. Gerner, Hesiodus. 87; om fader dem ej lader spiise-kurv og legel tom. Thura, Poet. Sager. 232. – fylde i leiger, kande, krus. Ranch. 276. Til overgangen l-r jvfr. Rydqvist. IV. 313. Smlgn. isl. legill.Legel, no.; – ChrIV* IV. 167 (ovf. III. 571 a23). Jf vinl. Vis mere +