KlavditKlavdit (klodit), no. slutter; thend clauditt, ther shall holldis, maa bekomme om maanithen othe daler (1578). D. Saml. V. 144; Hist. Tdskr. II. 74. not. 2; vilde de svenske fanger giøre sig selv løs og med hug og slag paa gevaltigeren og kloditten indfalde. N. D. Mag. II. 21; hafuer byen end en vaaningh der sammestedtz, vdi huilchen een cloudit tilforne boed hafuer (1620). Kbhvns. Dipl. I. 599; blef Antonjus Bøcher udj klauedietens huus fengslig anholden. sst. V. 784. Smlgn. Grimm, Wb.: clauditchen, l. claudo.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag