IhvarIhvar (ihure), bio.
1) om stedet, hvor; j hwar jech i verden ær. Romant. Digtn. II. 136 (= ee huare. sst. I. 7); i huar oss fattis scrifft. P. Eliesen. 392.
2) om graden, hvor; j huræ møgheth theth ær. Gl. D. Bib. 1 Msb. 23.15. Smlgn. hvare ovf.Ihvar, bio.
1); – SF 19 (ovf. II. 118 b16); i hvor meget derpaa kan anvendes (1668). KD V. 754; SD d 4 (ovf. II. 230 b14).
3) om måden; ieg wille gierne giffue dett gods, ieg haffde, dertil, i huor ieg fik dett indløst (1602). DM III. 48; øll først, i hvor det gaar med sølvbelte. PSO II. 52; – RD I. 64 (ovf. III. 333 b51 = fsv ee huru. Iv lejonr v 1904).Ihveden, bio. hvorfra; alle gester, i huedhen the ere (1477). Fynske Aktstk. 28; hand giffuer trofast lægdom for alle plager i hueden det kom. Ranch. 33. Smlgn. hveden ovf.Ihver, sto. hver; Christ vocte y-huer danne-konne barn fra sliig høffueliig wande. Grundtv., Folkev. III. 426 b = huer. sst. III. 425 b.Ihvorlunde, bio. hvorledes; huilcket wi kunde icke holde for andet en for it oprørske stycke, ihuorlunde at hand wil det forfeyre (1553). Khist. Saml. III. 329; ieg skal hielpe denne arme løwe, i huorlunde det monne gaa. Ve- del, Hundrede Viser. I. nr. 12 = i-hor. Grundtv., Folkev. I. 132 a. Smlgn. hvarlunde og hvar(e) 3) ovf. Ihvort, bio. hvorhen; i hwort ieg for, elder hwor ieg wor. Rimkr. l 2; der vaar oc en wlidelige ond stanck, ihuort mand vende sig. Vedel, Saxo. 187; i huort hand vandrer, eller hand gaar, hannem skall ey skade till it haar. Tobiæ Komedie. 47; i hvort jeg staaer oc gaaer, med tanken far oc fluer, jeg under store seer. Hexaem. 139. – skulle wore borgere paa Skaffn, ihwørt thi komme i wort rigy Danmarck, fry wære for tool uth ath giffue. Rosenv., Gl. L. V. 297. Smlgn. hvart ovf.Ihvordan, sto. hvem som helst; quisquis, huad for en, i huordan. Etym 1036. – Som bio. hvorledes (end); i huordan det hafuer sig, utcunque res est. Dict; ihuordant eders tienneste wil wære. Jm 226.Ihvorhen, bio. hvorhen; Etym 1424 (u. quoquoversus); NL 2041.Ihvorledes, bio. hvorledes; VdS 493 (ovf. I. 660 b20); ihuorledis den oc er (1692). DS V. 231.Ihvem (som helst), sto. hvem (s. h.); (1615). NdM II. 165 (ovf. V. 301 a14). Jf eh.Ihvilkelunde, bio. hvorledes (end); paachte, ath j huilkelunde jek haffuer syndeth jmodh tek, aldrigh haffuer jek dogh forsworet tek. T 553 402v. Jf hvilkel.