HerlighedHerlighed, no. hunk.
1) i nuv. bet.; loffuet være herrens herlighed i hendis sted. Ez. 3.12; ieg vil giffue dig deris herlighed, thi hun er mig offuergiffuen. Luk. 4.6 (1550, 1607); hand icke actede sin herlighed, icke misbrugede hende til hofferdighed. Tidemand, Post. I. 115.
2) rettighed; emod slig preuilegier och skolernis herligheid och frihedt (1559). Rosenv., Gl. D. I. 271; deris handvercks folck med deris laug oc anden herlighed. P. Resen. 11.
3) højhedsret, herredømme; thenn enne gaardt [var givet] for en messe, dog herligheden aff samme gaardt skulle bliffue hos arffuinger. Rosenv., Gl. D. II. 27, 151, 288; hun paa huindis børnns vegnne haffuer sielff herlighedenn aff the tuo gaarde (1567). sst. III. 37; (1596). sst. IV. 461; herligheden oc forsuarett af the prestegaarde, then schall bliffue hoss oss oc kronen (1541). Rørdam, Kirkelove. I. 181, 199- 200; II. 282; Chr. III. Hist. supplem. 87, 143; herredommet oc herligheden aff then christelige kircke skulde bliffue vdi Rom. Pallad., S. Ped. Skib. h 6; aff huilckenn gaardt borgemester oc raadt haffuer anholditt sygh herlighedenn mett then wuisse affgiifftt (1569). Fynske Aktstk. 143; haver nogen lod og deel med anden i bondegaard, saa at den eene haver landgielden og den anden herligheden. Chr. V. D. L. 5-3-24; 3-14-11. Smlgn. A. Berntsen. II. 78 flgd.; Theol. Tdskr. VI. 2. 22- 38; Falkman, Kronans inkomster. I. 54-56, 87-95. Sch. u. L.: herlicheit; Grimm, Wb.: herrlichkeit 5) og forsvar 1) ovf.Herlighed, no.
2); – ydelse; thy gaff hannom theris orliigh skiildt och hærliighed (1544). DVb 240; slig herlighed, renthe och rettighed, som i osz pleye att giffue. RdAH aktstk 68; – (1550). KhS IV. 540 (ovf. III. 521 b17).