FlenFlen, no. spids, tunge; findes mange smaa becke oc strøme allevegne i sognet, oc huor de skiude til samen, giøre de udi marchen adskillige odder oc fleener (1638). D. Saml. 2. R. IV. 2. Hos Moth i formen flejn om grene på en greb. Smlgn. isl. fleinn.Flen, no.; bifidus, med to flæne, tvekløftet, tvegrenet. Nucleus latinit. 425. Ordet bruges endnu i Jylland.Flen, no., se I.* 60 a.Flejnhornet (flinhornet), to. krumhornet. Moth.Flenskaldet, to. skaldet (i to spidser) fra panden til baghovedet; recaluaster, flenskalled po nogen deel. Vocab. 1514; Vocab. var. expos. 12; Steph., Nomencl. I. 251; Comenius, Orbis pict. 130; (Colding, Dict. Herlov.: flinskallet); falde de (ɔ: hårene) hannem faare aff hoffuedet, oc det bliffuer flenskalled. 3. Msb. 13.41 (1550, 1647); hand vaar nogit flenskallet. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 41; Lyschand. 289; af skurvede drenge blive tidt flenskallede dandemænd. P. Syv. I. 355; (1682). Stolpe, Dagspressen i Dmrk. II. 203; fleinskald october! dine træer nu løffvene kaster. Gerner, Hesiodus. 196.Flenhornet, to. Jf Ross: fleinehorn.Flenskallet, to. 1 ste del af o. mulig = n flein ɔ: bar, jf Sdw: flinskallig.