VildsomVildsom, to. (isl villusamr, fsv vildsamber) for- vildende, vanskelig at udrede; mand om saadan wilsom drab er kommen vdj rett kundschab (1586). NdM VI. 170; inenodabilis, det, mand kand icke rede vd, vildsomt. Etym 816, 951 (u. inexplicabilis), 1054 (u. incorrectus); NL 1035, 1281. Endnu brugeligt, jf MbO; VSO.Vildsom, to. 1); AB I. 217 b (ovf. II. 29 a53). 2) forvildet, usikker; ere vorden vildsomme oc tuilafftige i den høye artickel om legemens opstandelse. VdG c 8v; planet paa danske spraak er een, der vildsom vanker. Hex 56; naar hand maa vancke omkring som vildsom fugl foruden føde - die. Naur aa 3v.se i sammenhæng Vis mere +