UstungenUstungen, to. (fsv ostunghat) ikke gennemstukken (som tegn på at være gjort ugyldig); DC 6 (ovf. IV. 696 b48); (1465). Barner, Fam. Rosenkrands I. dipl 118 (ovf. IV. 683 b14, jf l16); wii haffwe behollet ether breff vstwnget, tiill thes wii fange scriffuelse aff ether, om i vele bliffue vedh thet skøde (1497). DM3 II. 20-21 (flgd. o. ovf. IV. 138 a30); et brev, heelt, holdent, uskrabet, ustunget (1501). FA I. 129; same breffue waare wskraffne och wstungne (1553). sst. 180. Jf ovf. IV. 138 a29. Vis mere +