UhjemmeltUhjemmelt, to. (isl úheimi[u]ll) = uhemlet; hvo som sellier whiemmelt iord. JL* I. 41 (= whemælt. JL); bevises det hannem over, da tiltales som for uhiemmelt (1681). HT IV. 534; (1699). GhA VI. till 35; straffes efter loven, som den der lader sig finde med uhiemmelt goeds. Fdg 14/5 1707 § 1.se i sammenhæng Vis mere +