SærvildSærvild, no. egenrådighed, egenkærlighed; at theriis geriighedt och serruilld emodt hans nadhe icke findis eller bemerckis skall (1526). NdM V. 106; sær vild' er altid sorrigfuld. PSO II. 291. Jf vild.se i sammenhæng Vis mere +