PavedomPavedom, no. (isl páfadómr) pavedømme; den wildfarelse, som pawedommen haffuer at fare met (1546). KBb II. 282; det hende dem, som begynte først at bryde paffuedommen ned. PIV 84.15. – ik. (∾ t papstthum); thet formaledided paffuedom. NPF b 3v; PlSk h 1v (ovf. II. 870 a.3); paffuedommet. sst. h 7, i 4; paffuedommen. sst. l 4; som mand seer i paffuedomet. Tdm II. 12v; VS fort. 8; Heg 233 (ovf. III. 216 a.32); udi pafuedommit var det alt formegit gemeent. JDM e 1; (1643). Rsv* IV. 384; Steph I. 23 b (ovf. III. 126 a.31).se i sammenhæng Vis mere +