PåtvivlePåtvi(v)le, go. tvivle på; som Dan. riges raad hans nades høgmectighet fuldkomeligenn till troffuer oc inthet paatwiller (1531). NdM VI. 125; Wallensbek 10 (ovf. u. enstemmende); ey paatvilende, de jo andre til lovs oc rættes handt-hevelse med deris exempel foregaar. Grev Priv § 17; det kand vel ej paatvilis, at dette har jo været en ældgammel skik i Guds kirke. Altb fort b 4; som ingen paatviler. BrunsmK 359; – saasom vi icke paatvifler, at voris forordning dig er indhændiget (1700). NdM III. 102. Jf tvi(v)le på.Påtvivle, go. – være uvist for; thet oss dog enthett paatuyffler, atj ioo giørendes worder (1536). RdM I. 451. Jf ovf. IV. 494 b30. – Jf upåtvilelig. Vis mere +