MimreMimre, go. 1) ikke ville æde, æde plukvis; mimrer som et faar eller gied vdi deris foer, carptim et raptim edo. Colding, Dict. Herlov.; Moth. 2) slå med hovedet (om heste, når de plages af fluer). Moth. Smlgn. Molb. Diall.?Mimre, go.; ComO* hh 5v (ovf. V. 712 a50).Mimring, no. 1) småtærende; mimring, som er knap i sin mad eller liden paa skickelse, nanus. Colding, Dict. Herlov.; Moth. 2) liden af væxt, dværg. Moth. Se også u. bet. 1). – hvad er det for en mimmering, de store ord falder fra. Grundtv., Folkev. I. 173 b; jvfr. sst. IV. 722 a. Mimse, go. = mimre. Smlgn. Rietz: mimmsa (u. munn). Vis mere +