Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
MestermandMestermand, no.
1) magister; at de en her-mand har, det er dem alt forringe, en mester-mand de hver nu endlig haffve maa, en mester, sige de kand skrifften bedr' udlegge. Lauremberg, Skjæmtedigte. 86. Jvfr. mestere 1) ovf.
2) = mestere 2); komme, hvad der komme kand, sorrig eller glædestand, Gud er lykkens mestermand. Kingo, Sjungek. II. 171-72.
3) = mestere 3); them, ssom haffue werith mestermend for thette mandatt. Tavsen. 199; patro, er mestermand for, driffuer, bedriffuer. Colding, Etymol. 893; o hellig aand, som vaar i dend gierning mestermand, at iomfru fødde uden mand. Kingo, Psalmeb. 107.
4) = mestere 4); thet skalt thu kiøbmand seye mægh, heller æst thu mestermand. Romant. Digtn. I. 328; mæstærmennæn sagdhe Moysi. Gl. D. Bib. 2 Msb. 36.4 (Vulgata: artifices); 38.23 (se ovf. u. fremmerst); en murmester oc tymbermand till daglønn otte hwiide, item en mestermand iv skell. (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 209; (1553). Chr. III. Hist. supplement. 124 (se u. handværksfolk ovf.); en mestermanndtt for muremesther skall haffue om dagen paa enn manndtts kaast 5 ß. Kbhvns. Dipl. II. 443. – imperator histricus mestermand paa det spill. Colding, Etymol. 566.
5) bøddel; dieffuelen skall worde min mestermand oc bøddel. Huberinus, Guds straff oc wrede. 62v; thersom mestermanden bruger anden suerdh endh byens. Jydske Saml. II. 146; han holdt den mestermand af Kjøbenhavn til mad og øl udi nest forganget aar, han var hidkaldet, og for et dødslag mester Anders Fynboe, mestermand her udi byen, havde giort, skulde rette ham (1584). D. Mag. 3 R. II. 202. not. 1); carnifex, bøddel, skarpretter, mestermand. Steph., Nomencl. I. 289; Comenius, Orbis. pict. 390. Smlgn. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. 266: mestermanden, hvilken sidste benævnelse hænger sammen med hans forret at føre titel af mester (jvfr.: mester Esbern, bødelen (1496). Kbhvns. Dipl. I. 238; mester Lauritz, mestermanden (1581). sst. I. 485 samt 2 det her anf. prøvested). – Smlgn. isl. meistaramaƀr; Söderwall: mästarman; nuv. sv. mästerman; Sch. u. L.: mesterman; ht. meistermann.
Mestermand, no.
4)befalingsmand (messeforstander?); hvilchen som fordristher seg tiill att thappe øll, effther, att mestermandhenn haffver aff robet. ChrIII Hist II. 555.
se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III

I andre ordbøger

I andre opslag