MødsomMø(d)som, to. 1) = mødelig; det er en møsom vanderen. Pallad., S. Ped. Skib. a 7v; molestus, mødsam. Turson, Vocab. 185; det er ganske mødsomt oc kiedsommeligt at vandre om vinteren i sne og kuld. Tidemand, Post. II. 154; vi ville siung' om Galli mødsom kærlighed. Virgil, Bucol. v. Jensen. (= l. sollicitos amores. Eclog. X); saadan usædvanlige bestilling faldt hannem gandske mødsom oc besværlig at udføre. P. Resen. 309. – it ælendigt, vselt, møysomt oc bekymmerligt leffnet. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. a 8v; som af sin møysom vandring vil os stundum giøre keede. Sorterup, Småsag. 34. Smlgn. isl. mœƀisamr. 2) træt, udmattet; om sidher bleff han swa thrææth oc mødsom, at han icke kunne ræthe sik upp i syn sængh. Brandt. 235.23-24. Smlgn. Grimm, Wb.: mühsam.se i sammenhæng Vis mere +