KrogerhusKro(ge)rhus, no. kro, krohus; siger nogen mandt anden noget till udi krogerhuss, møllehuss eller smedehuss (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 220; kroerhusse (1615). sst. IV. 323; nogen krohuss. sst. IV. 175; de, som holde kroerhuse at selge øll. Hvitf. II. 238; kruerhus. sst. IV. 392; ligge skiult i et kroerhuus. B. Tott. II. 13; i kroer huus var vant at sett' og søbe. Bording. I. 7. – naar det hannem forloffuis aff hans officerer, kand hand giøre det udi kroghuus. Forordn. 26/4 1645 (jvfr. A. Berntsen. IV. 644); – haffue huldit kruhuss oc horehuss. Pallad., S. Ped. Skib. o 2v. – samble tømmer till krouhusenn (1619). Kbhvns. Dipl. II. 614. – i gamle dage var krughuusene i smidderne. Gerner, Hesiodus. 110; kruhus. P. Syv. I. 398. – kroehus. Colding, Etymol. 187, 506.Kro(ge)rhus, no. (fsv krogha(ra)- hus); – holde sig fra kroffuer huss, suss oc sølerje (1601). NkS 351d (4°) g 3v.se i sammenhæng Vis mere +