HjemlerHjemler, no. hjemmelsmand, den, der hjemler en anden noget; her electus wor theriss hiemblere oc tilstandere ther tiill (1523). D. Mag. 4. R. IV. 103; frue Margretthe hagde verrit hindes tiennere Jens Poulsen hans fulle hemler och tilstander til saa møgitt, handt haffuer pløgitt (1559). Rosenv., Gl. D. I. 261; (1537). sst. II. 41.se i sammenhæng Vis mere +