ForstødeForstøde, go. (fsv forstöta) 1) støde (itu); Psd II. 418 b (ovf. u. forslå 1) tm.); jeg er saare forstøt oc forknusit. Lasius, Gyldene Klenod v Rerav a 6 (jf Ps 389, 1550, 1647); nogle (ɔ: figurer) er forstøtte (1685). DS2 VI. 214. – knuse (ved stødning); tag de sorte korssbær ... forstødt dennem. Holst II. 51. 2) nedstøde, hendrive; til helffuede forstødthe. NT 1524 a 3. – Hvf VII. 42 (ovf. I. 701 b9). 3) forkaste; VdPs c 3v (ovf. V. 23 b4). Vis mere +