ForgroForgro, go. 1) gro for stærkt, vildt; luxurio, forgroer, forløbber. Colding, Etymol. 700; Steph., Nomencl. II. 864; Nucleus latinit. 820. 2) gro til, voxe sammen; ligesaa skal forholdis, om de jorder, allerede optagne ere, forgroe oc icke tilbørligen holdis vedlige oc dyrckis (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 508; udi kier oc forgroede parcker, der lader samme vrt sig finde. S. Paulli, Flora Dan. 248 D; denne vrt see vi mangfoldeligen at voxe icke alleniste udi søer oc aaer, men oc udi gryfter oc forgroede steder. sst. 111 D. Smlgn. forvoxe.Forgro, go. – f. sig i samme bet.; att kornitt icke forgroer sig (1601). NkS 351d (4°) l 5, o 6. Vis mere +