ForbrændeForbrænde, go. brænde, opbrænde; a) virk.; de forbrende herr Søffren Norbyes skibe. Hvitf. VIII. 99; III. 543; opgraffuede herr. Sten Sturis lig oc det forbrende. Lyschand. 677; Johannes Huss, som for nogen tiid siden bleff forbrænt til Costnitz. Synders Speigel. 105; (1677). D. Saml. 2. R. I. 35; sætte saa ild paa skibet oc forbrænde det i grund. P. Resen. 109; hans huus forbrændes ej. P. Syv. I. 36. – b) uvirk.; the haffue bekiærd, at theres byes priuilegier skulle wære thennum forbrænd och forkommit (1514). Suhm, Nye Saml. II. 1. 133; baade huse, boskab og tvende piger forbrændte (1661). Khist. Saml. VII. 335. Forbrænde, go. a) (fsv forbränna) – afsvide; forbrendis oc fortørcknis den jord (1601). NkS 351d (4°) j 5v. – tm. betændt; er det (ɔ: blodet) wrent aff den forbrende cholera. SmdLb III. 34; vildelse aff forbrent blod. ålbL* 124.Forbrændsel, no. kvas (til brændsel). Moth. Vis mere +