AnseelseAnseelse, no. 1) syn, blik; hanss anseelse kan noget bedre dræbe S. Peders hiærte end et hanegall. Tavsen, Jesu Christi passies hystori, 1539. 160; dette vaar Herrens herlighedz anseelse. Ez. 1.28 (1647: siun). 2) betænkning, dom; epther mangfoldigh betractningh och saghens ansiells haffuer thi thz saa forhandlict (1575). Jydske Saml. II. 131; efter uvillige herrers raad oc gode anseelse at vilde lade sig sige. P. Resen. 166. 3) hensyn (til); at hand icke saa lættelige haffde sine vndersaattis ære oc rycte vdi anseelse, det kunde giffue hannem affuillige tienere. Lyschand. 106; vden liffs oc blods anseelse tracted effter seyer. sst. v.; uden nøds oc faris anseelse hafver ladet sig bruge. P. Resen. 46. 4) overbærenhed, tålmodighed; at maatte holdis udi anseelse, om den nogen ringe tjd offver den bestemte dag fordrog sig. P. Resen. 259. 5) udseende; dømmer icke effter anseelse, men dømmer en ret dom. Joh. 7.24 (1550 og 1647; Chr. Pedersen: synen); det haffuer vel en practig oc stadtzelig anseelse. Lyschand. xix; paa sin person oc anseelse var en førstelig høy oc fuldsom herre. sst. 290; heroismus kand gaae saa vidt, at den faaer anseelse af grumhed. Holb. Epistler (v. Bruun). V. 78, 265. 6) skin, rimelighed; haffde der før noget saadant veret skeet, da haffde det hafft en anseelse oc veret troligt. Tidemand, Sjæl. Urtegd. f7. 7) tydelighed, vitterlighed; paa det saadanne hemmelige sager skulde icke hafve nogen anseelse. P. Resen. 97.Anseelse, no. 6); der anseelsen var nu ligesom alle helte at strække buen (1668). KD V. 726. 8) anseelse, værdighed; at du icke skulde see ved for en mectigs anseelse. Jes Sir 77 (1607, 1647); Lysch 4 (ovf. u. agt 2)); RFII 165 (sst.); – retten alvorligen og med anseelse haandthæve. ChrVI § 28.se i sammenhæng Vis mere +