UrUr, no. (sv ur, l hora) i nuv. bet.; veed jeg, at mit uhr ikke løber gall, thi det er et engelsk uhr. Holb, Masc A 1 S 1; v Aph I. 749 (= t uhr).Urmager, no. (sv urmakare) i nuv. bet.; (1682). LA 43 (ovf. V. 377 b25); – uhrmager haandverk (1721). KD VIII. 520; – uhrmager lauget. sst. 610; uhrmager profession. sst. 28.Urværk, no. (sv urverk) i nuv. bet.; PSO I. 343 (ovf. V. 1017 a47; jf sst. 591: urverk, sejerverk); – NL 605 (u. horologium).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag