SkadeSkade, no. –; holdhe thette fornæffnde fææ vdhen closthers skaye (1447). DD 91. Jfs. 910 a14; FeilbO. – s. og skam (isl skömm ok skaƀi. Knytlingas k 64); SK v 385 (ovf. u. dog at); HWR 234 (ovf. u. fråds = nt schaden unde schande. Schröders udg v 5480), 276v (ovf. III. 187 b44). Jf ovf. III. 760 b17 f. – til s. 750 b27 jf ovf. IV. 643 a2. – komme til s., se ovf. V. 595 b1, 718 b12. Jf bane-, eld-, land-, mande-, sjæle-, sjø-, skog-, vatns.Skadefro, to. (t schadenfroh) i nuv. bet.; en skadeglad, skade-fro. PSO I. 160.Skadegæst, no. (fsv skadhagäster) ødelæggende g.; ligesom hun var een ødeland, een skade- og spilde - giæst. HenrW IV. 77. Skadehjord, no. ødelæggende h.; Raun 46 (ovf. V. 753 a23). Skadestjærn(e), no. skadelig s.; hund med skade-stiern er skiult om natten sorte. Raun 12 (= l adverso cedens Canis occidit astro. I. 218; hund = hundestjærne, se ovf.).Skadesus, no. skadelig blæst; Raun 81 (ovf. V. 96 a29). Jf nordostes.Skadelig, to. (isl skaƀaligr) i nuv. bet.; gømæ sek fran skathelek mat. AM 187 7923; – (1495). Rsv* V. 214; VdV II. nr 42 indl (ovf. I. 562 b15, 750 b9). Jf høg-, us. – Som bio.; CP IV. 2295 (ovf. I. 502 b16); Etym 428 (u. pestifere). Skadelighed, no. (sv skadlighet) i nuv. bet.; BT indl b 1 (ovf. III. 886 a10).