MidMid, to., jf midje, to., også ndf.Midaldernet, to. = medalderne; en mittaldernitt karll, der icke er for wng eller for gammell (1601). NkS 351d (4°) f 6. Jf midaldret.Middagshvile, no. hvile efter m.; ComD § 574 (ovf. II. 831 a47).Middagskreds, no. (t mittagskreis) meridian; ComO 315 (ovf. III. 51 a32).Middagslys, to. lys som om m.; hvert gemak giør for dit øye middags-lyyst. Wiel XII. 527. Middagsmåltid, no. (fsv midhdagsmaltidh) i nuv. bet.; paa løffuerdagen tiill middags moltiidt (1546). DM4 I. 165; se ovf. III. 51 a43-4.Middagssol, no. (fsv midhdagssol) solen ved m.; Etym 311 (= sol meridianus); KS 147 (ovf. V. 366 b45); KPs 228 (ovf. III. 895 a10), 190.Middagssted, no. (fsv midhdagstadher) solens sted om m.; Luc 63 (ovf. II. 27 a44).Middagsstund, no. i nuv. bet.; bed om middags stunden. SthHb g 3v. Middagssøvn, no. (sv middagssömn) i nuv. bet.; da skaltu middags søffuen ombære. Bred 3; Etym 311 (= somnus meridianus); har med sin middags søvn sat huld paa doven krop. LTh 356.Medfastetid, no. = medfaste; fraa medfaste tid och til s Mortens dag. JS3 II. 392.Midnat, se midjenat ndf.Medelbrink, no.? (1584). FrS 338.Medelfar, se Melfar ndf.Middelgods, no. gennemsnitsvare; førend de have givet »middelgods« til sandtold (1547). Kinch II. 864.Medelhav, egenn. Middelhavet; hwerth land oc rigæ tijl Medel haaff. Rkr f 4v.Middelløb, no. gennemsnitsbevægelse; udregne maanens komme-tid efter middel-løbet. BrunsmK 279. Middelmon, no. middelvej; Rhet 13 (ovf. III. 729 b47). Jf mon 7). Midelmådelig, to. = medelmåde 1); er aff middelmaadelig complex, huercken for warm eller for kaald. SmdLb VI. 25v.Medelmådhed, no. middelmådige (tarvelige) forhold; medelmodheth ær hannom øffræth. Kemp 3725 (= l mediocritas).Middelny, no. ny efter gennemsnitsberegning; middel-ny i februari maaned. BrunsmK 157.Middelpelere, no. midtpille; 1 Kg 731 (ÆB, ovf. IV. 443 b42). Jf peler(e).Medelplanet, no. stjærne i midten; udi fierde kreds dantser middelplaneten, det er den præctige soel. Hex 57 i r.Middelpunktisk, to. havende fælles midtpunkt; helst om formørckelsen er central eller middelpunktisk. BrunsmK 319. Middelregering, no. mellemstyrelse; den middel regæring, som indfalt imellem kong Magnus vdi Norge oc Suend Estritssøn. HvfB e 1v.Middelret, no. mellemdomstol; først paa en vnder ret, som er herritzting, dernæst paa en middel ræt, som er landsting. Hvf V. fort a 4. Jf ret 3) (III. 585 b53).Middelsten, no. en i midten stående sten; Hex 103 (ovf. IV. 238 a5).Middelstrand, no. vand mellem 2 lande (verdensdele); ophæv dig Samus i de verdens middel-strande. Wiel II. 159. Middelstund, se im.Middeltaxt, no. (t mitteltaxe) bestemmelse for mellemtrinet; schal hafue kost effter dend middel taxt (1673). GhA II. 218.Middeltrappe, no. mellemtrin; Wiel IV. 2 (ovf. IV. 434 a11).Middelvej, no. (sv medelväg) i nuv. bet.; middel-veyen er den beste. Lade. Phrases rar d 2; PSO I. 295; – GOD 54.Middelvoxen, to. middelstor; it par middelvoxen kyllinger. Fdg 25/9 1658. Middelse, no. midte; T 8 210v a (ovf. V. 73 b6 = l medietates. Vulg ed Loch4 XVI).Medlerske, no. kvindelig medlere; redebonestæ medlerskæ. T 553 138v.Midling, no. mægling; seer vi paa Joabs midling, da finder hand (ɔ: Absalon) naaden. GHD I. 244 (jf 2 Sam 141 ff.).Midnatskost, no. måltid ved m.; det er ey alleene hans morgen-, middags oc aftens-mad, men oc hans mid-natskost. HenrW II. 81. Midnatsstund, no. (sv midnattsstund) i nuv. bet.; DP 19 (ovf. V. 221 a43).Midnatstid, no. (fsv midhnatstidh) i nuv. bet.; Mark 1335 (1524, ovf. III. 57 b45); ComD § 987 (ovf. II. 26 a12); midt om midnats-tide. Helt 42.Midtfinger, no. den midterste f.; MP 33 (u. medius); Steph I. 110 b. Midtjæders, bio. midt ud for Jæderen (Norges sydvestkyst); der de midt - jeders kom, da reyste stormen sig. Wiel XI. 481. Jf Ross: midjædes.Midtvej, no. halvvej; Hvasz qq 5 (ovf. V. 23 a24). Jf møtte. Vis mere +